Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

4o8 TERMOMETRET. derfor tro, at Atmosfæren af den Grund vilde blive gennem- varmet; det gaar dog ikke saaledes. Som bekendt er der meget koldt paa de høje Bjerge, selv under Troperne. Sagen er den, at Luften køles af sig selv, idet den stiger. Ved at komme opad udvider Luften sig nemlig over et større Rum, fordi den kommer under det mindre Tryk, som findes i de højere Luftlag (S. 369), og Luft afkøles, naar den udvider sig. Dette er noget, som kendes godt af dem, der have med stærkt sammenpresset Luft at gøre; lader man Luften i Vindkedlen i den selvbevægende Torpedo, der som bekendt drives frem i Vandet ved sammenpresset Luft, blæse frit ud, vil Torpedoen blive saa kold, at den udvendig beslaar sig med Rim. Den Afkøling, som Luften saaledes faar ved at stige, er stor nok til at frembringe den stærke Kulde i de store Højder, som man mærker ved Bjergbestigninger og Ballonfarter. Den omvendte Virkning gør sig gældende over for den kolde Luft, som fra Højderne falder ned til Erstatning for den opstigende; den kommer ned som varm Luft, fordi den sammentrykkes under Bevægelsen nedad. Denne mærkelige Virkning bidrager altsaa i høj Grad til, at den af Jorden opfangede Solvarme bliver nær ved Jordens Overflade, hvor der er Brug for den. Naar Vinden fører Luften mod en Bjergkæde, vil den blive koldere og koldere, efterhaanden som den stiger; men naar Toppen er naaet og Luften atter sænker sig, vil den paa ny opvarmes. Er Luften fra Begyndelsen tør, vil den opvarmes ved Faldet lige saa meget, som den køles ved Stigningen. Det kan gaa anderledes, hvis det er en fugtig Vind, som føres mod Bjergkæden; en saadan vil køles meget mindre ved Stigningen end den tørre Luft, fordi den i Vanddampen har et Varmeforraad, som mod- virker Afkølingen. Som nævnt S. 401 bruges eller, om man vil, siuges der Varme, naar Vand fordamper. Denne