Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TERMOMETRET. 409 Varme er ikke forsvunden, den findes i Vanddampen uden at kunne mærkes paa dens Varmegrad; den er, som man siger, bunden i Dampen, Dampen har slugt den. Men naar Dampen atter bliver til Vand, kommer Varmen frem igen og giver sig til Kende ved at opvarme Om- givelserne. Naar den fugtige Luft afkøles ved at presses opad langs Bjergsiderne, begynder Dampen at fortættes til Taage, d. v. s. den bliver til smaa Vanddraaber; men i samme Forhold som Taagen dannes, afgives den bundne Varme til Formindskelse af Afkølingen. Førtes nu Taage- masserne med nedad paa den anden Side af Bjergene, vilde de atter fordampe og atter sluge Varme, og Luften vilde derfor ogsaa i det Tilfælde blive lige saa varm paa Læsiden, som den var paa Vindsiden. Hvis derimod Taagen bliver til Regn og altsaa bliver tilbage paa Bjergene, da vil Opvarmningen ved Faldet gøre sig fuldt gældende, Luften vil komme ned i Dalene meget varmere, end den var hinsides Bjergene; tør er den ogsaa: den har efter- ladt sin Vanddamp paa Bjergene, men taget Dampens bundne Varme med sig. Den Luft, der saaledes ved at stige over Bjerge med evig Sne kan forvandles fra kølig og fugtig til hed og tør, mærkes i de saakaldte Føhnvinde i Schweiz og Grønland. Det er altsaa ikke ved at sende kold Luft ned til Jorden, at Verdensrummet køler dennes Overflade. Af- kølingen finder i Hovedsagen Sted ved, at Jorden straaler sin Varme bort igennem Atmosfæren ud i det tomme Rum, hvorfra den aldrig vender tilbage. Derfor bliver Jordoverfladen i klare, stille Nætter koldere end Luften oven over den; Dannelsen af Dug og Rim, der hidrører fra denne Straaling, hindres derfor paa Steder, hvorfra man kun ser lidt af Himlen, selv om de ellers ligge frit. Isen fryser tykkere under fri Himmel end under Trætoppe. Vinden vil modvirke den Afkøling, som skyldes Ud-