Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

4I8 dampkedlen. Skibskedel. I det hele taget synes Vandrørskedlen at blive Fremtidens Dampudvikler. Fig. 262 viser en Vandrørskedel til Landkedelanlæg, f. Eks. til Centralstationer. Foroven har Kedlen en lang cylindrisk Overbeholder A, omtrent halvt fyldt med Vand. Dette fylder desuden nogle fra Overbeholderens Under- ende udgaaende Vandkamre B samt de i disse ind- satte, lidt skraat liggende Kedelrør C; disses nederste Ender ere indsatte i lignende Vandkamre D, der gennem Nedtager rør E ere i Forbindelse med Overbeholderens anden Ende og altsaa ogsaa ere fyldte med Vand. Fra Risten ved Kedlens Forende strømme de varme Gasarter ind i Rørnettet og videre til Skorstenen, efter at de først have afgivet Varme til Vandet inden i Rørene. Den i disse dannede Damp, tillige med en Del Vand, strømmer ind i de forreste Vandkamre og videre op i Overbe- holderen, hvor Dampen opsamles, medens Vandet søger langs Overbeholderens Bund gennem Nedtagerrørene og de bageste Vandkamre tilbage til Kedelrørene i en uaf- brudt Strøm. Af Vandrørskedler med lige Rør som den her be- skrevne ere følgende de bedst kendte: Babcock & Wilcox (Fig. 262), Belleville, Niclausse, Dürr o. s. v. I disse Kedler kunne Rørene med forholdsvis Lethed renses ind- vendig; dette er derimod ikke Tilfældet i Kedler med krumme Rør, af hvilke Thornycrofts’ Ekspres-Vandrørs- ked el er den mest benyttede; denne egner sig særlig til Skibe og Torpedobaade, hvor der skal udvikles en stor Maskinkraft med en ringe Kedelvægt. Den krumme Form giver nemlig Rørene den fornødne Spændighed, saa at de kunne frit strække og trække sig sammen under de veks- lende Varmegrader i Ildstedet. Denne Egenskab besidde Vandrørskedler med lige Rør ikke, hvorfor disse Kedler ikke kunne taale Forcering saa godt som Ekspreskedlerne.