Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

460 VANDVÆRKET. over Jordoverfladen, da de lavere Luftlag tidt ere opfyldte med Støv og Sygdomsbakterier, der hvirvles op af Vinden og i lang Tid kunne holdes svævende, indtil Luften renses ved et Regnskyl. Navnlig i store Byer kan Luften være meget uren, blandt andet af Sod fra Skorstensrøgen, der efter en sagte Regn kan ses som en sort Hinde paa Over- fladen af Søer og Damme. Og alt det Snavs, som Regnen slaar ned fra Luften, vil findes i det opsamlede Regnvand og gøre det urent. Kunde man nøjes med det Vand, der falder paa Husenes Tage, var det nemt at samle Regnvand; man be- høvede da blot at lede Nedløbsrørene fra Tagrenderne til en Vandbeholder. Enkelte Steder gør man det, for at faa blødt Vand til Vadsk. Skulde der være nok ogsaa til øvrigt Husholdningsbrug, maatte Huset have mindst 100 Kvadratalen Tagflade, maalt vandret, for hver Beboer, og det er kun faa Familier, der have Raad til at bo saa rummeligt, selv paa Landet. I en By med høje Huse er det bebyggede Areal omtrent Halvdelen af hele Byens Grundflade, og hvis det skulde blive 100 Kvadratalen for hver Indbygger, maatte en By som Kjøbenhavn med c. 350,000 Indbyggere optage et Areal paa en halv Kvadratmil, det vil sige 4 å 5 Gange saa meget som dens virkelige Areal, naar Søer og Parkanlæg fraregnes. I Almindelighed tænker man heller ikke paa at op- samle den faldende Regn til Drikkevand undtagen i Lande, hvor man ikke kan faa andet, hvor Jordbunden enten er uigennemtrængelig for Vand, saa al Regn løber bort overfladisk, eller bestaar af meget dybe Sandlag, der dræne Grundvandet bort, medens Vandløbene tørre ud om Sommeren. Der opsamler man Regnen fra Hustage °g Klippeskrænter og gemmer den i Beholdere eller Ci- sterner, der helst maa indrettes som underjordiske, murede Brønde, for at Vandet ikke skal tabes ved Fordampning