Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VANDVÆRKET. 459 Vand til at forsyne et vist Antal Mennesker med Drikke- vand. Fig. 285. Skematisk Snit gennem et vandførende Jordlag. Ved A staar Grundvandet med frit Vandspejl; ved B dannes en Grundvandssø, der har Afløb gennem et tyndere Gruslag, som er dækket med Ler; den punkterede Linie viser Stighøjden; i Dalen ved C kan bores artesiske Kilder, i Bakkeskrænten ved D bryder en naturlig Kilde frem, og Resten af Vandet i det vandførende Lag har Afløb gennem Havbunden ved E. Naar det nu gælder om at skaffe sig Drikkevand, kan man enten opsamle Regnen, idet den falder, eller tage Vand fra en Sø eller et Vandløb, eller man kan grave en Brønd ned til et vandførende Jordlag og bruge Grund- vandet som Drikkevand. Opsamling af Regnvand. Da Regnen opstaar ved Fortætning afVanddampe, er Regnvandet oprindelig meget rent, og det synes teoretisk tiltalende at opsamle den faldende Regn til Drikkevand. Som egentligt Drikke- vand er det næsten for rent, da det kun har opsuget meget lidt Kulsyreluft og derfor smager flovt; men det er udmærket til Madlavning og Vadsk paa Grund af sin Blødhed. At Vand er blødt vil sige, at det ikke inde- holder faste Stoffer i Opløsning, medens der i haardt Vand er opløst smaa Mængder af forskellige Mineralsalte, navnlig Kalk, der bliver tilbage som en fast Rest, naar Vandet fordamper. Regnvand vil derfor ikke sætte Sten i Tekedler, og Vadskesæbe skummer stærkt og kommer fuldstændig til Nytte til Tøjets Rensning, medens man ved Vadsk i haardt Vand taber en Del af Sæben, der indgaar Forbindelse med den opløste Kalk og derved bliver uvirksom. For altid at faa Regnvandet fuldstændig rent skulde man imidlertid opsamle det et Par Hundrede Fod oppe