Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VANDVÆRKET. 463 Vandet, saa det uden Pumpning gennem Rørledninger kan føres op i de øverste Etager. Derved fristes man ofte til at anvende meget høje Stemmeværker, indtil 100 Fod og mere, saa Beholderen bliver dyb, hvad der for saa vidt er en Fordel, som Vandet lettere holder sig køligt; men Vanskeligheden ved Bygningen af Stemme- værket stiger overmaade stærkt med dets Højde. Man kan anvende en Jorddæmning, der maa have temmelig flade Skraaninger, navnlig mod Vandet, for at de ikke skulle skride ud, og Dæmningen som Helhed vil derfor blive overmaade tung og meget stabil, naar den blot er tæt. Tætheden tilvejebringes enten ved at gøre Dæm- ningen bred eller ved at bygge den over en indvendig Kærne af rent, sammenstampet Ler, og i Almindelighed er Jord ikke saa kostbart et Materiale, at man behøver at være meget sparsommelig dermed. I Bjergegne kan den nødvendige Jordmængde maaske ikke skaffes, medens der er nok af Sten, og Dæmningen erstattes da ved en Mur, der opføres i Cementmørtel, for at den kan blive tæt. Materialet bliver nu temmelig dyrt, og man søger at give Muren en saadan Form, at den kan modstaa Vandtrykket med den mindst mulige Materialmængde. Bagsiden mod Vandet er gerne omtrent lodret, medens Forsiden er stærkt tilbagehældende, ofte krum. Medens Bredden af en Jorddæmning ved Foden i Reglen er omtrent 4 Gange saa stor som Højden, og Faren for Gennemsivning derfor ikke ret stor, bliver Murens Bredde ved Foden næppe større end Højden, og dens Fundament maa derfor føres godt ned i den faste Grund, for at ikke Vandet skal undergrave det. Hvis Murværket ikke er udført overmaade omhygge- lig, eller Muren gøres for tynd, eller Fundamentet ikke er ført dybt nok ned, kan det hænde, at et saadant Stemme-