Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
GALVANISKE ELEMENTER.
Svovlsyre blandes, da der under Blandingen frembringes
en stor Mængde Varme, som kan bringe Vandet i Kog,
saaledes at Svovlsyren sprøjtes omkring; denne Fare und-
gaas ved at hælde Svovlsyren i en fin Straale til Vandet.
Almindeligt Zink ædes op af Svovlsyren; dette for-
hindres ved at amalgamere Zinken. Denne vædes da
med stærk Salpetersyre, skylles i Vand og lægges paa et
Bord. Derpaa gnides nogle Draaber Kvægsølv ind i
Zinken med Fingrene eller med en Børste. Zinken faar
da et smukt sølvlignende Udseende og holder sig godt i
Svovlsyre. Kobberet skal man helst lade beholde sin.
urene, iltede Overflade; det er endog heldigt at gløde
Kobberet først, saa at det bliver sort.
Vi skulle nu vise, at der er Elektricitet i Zink- og
Kobberpladen. Det bedste Bevis ville vi have, hvis man
med det beskrevne Element kan faa en elektrisk Gnist,
og dette lader sig gøre paa følgende Maade: Zinken og
Kobberet pudses rene ved C og A; man tager enKobber-
traad, hvis ene Ende rører ved Kobberet, den anden ved
Zinken. Skilles Traaden nu fra Kobberet, mens den stadig
rører ved Zinken, ser man en lille Gnist der, hvor de ad-
skilles. Men den er rigtignok kun synlig i Mørke. Med
en Jerntraad eller en Fil gaar Forsøget endnu bedre.
Ganske vist er denne Gnist meget svag; den er dog til-
strækkelig til at godtgøre, at vi have faaet frembragt
Elektricitet. Jo større Zink- og Kobberplaclerne ere, og
jo nærmere de ere hinanden, desto tydeligere er Gnisten.
Stærkere Gnist faas ved Hjælp af et galvanisk Batteri
(Fig. 29). Det bestaar af en Række lignende Elementer
som det, vi have beskrevet. Kobberpladen i det ene
Element rører ved eller er loddet sammen med Zinkpladen
i det næste; forbinder man nu den yderste Kobberplade
med den yderste Zinkplade, faar man en Gnist, naar