Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GALVANISKE ELEMENTER.
35
Traaden tages fra. Denne Gnist er des kraftigere, jo
flere Elementer der er i Batteriet.
Den første Zink- og den sidste Kobberplade kaldes
Elementets Poler. Forbindes de f. Eks. ved Klemmer
eller Klemskruer, hver med sin Kobbertraad, kan man
ogsaa betragte disses fri Ender som Batteriets Poler.
Om man end nærmer dem nok saa tæt til hinanden, faas
dog ingen Gnist; det er først, naar de igen fjernes, Gnisten
kommer. Dette er dog kun sandt, naar Antallet af
Elementer er ringe. At et galvanisk Batteri kan give
Gnister lige saa godt som en Elektrisermaskine, har Eng-
lænderen Gassiot bevist. Han lod lave et Batteri, som
Fig. 29. Et Batteri af Voltas Elementer.
bestod af 3520 Elementer af den Indretning, som vi have
beskrevet, kun med den Forskel, at Glassene simpelt hen
vare fyldte med Regnvand. Nærmedes dette Batteris
Poler saa tæt til hinanden, at Afstanden blev i/50 Tomme,
slog der Gnister over uden Afbrydelse, og det blev ved
dermed i 5 Uger. Utvivlsomt kunde Forsøget have været
fortsat i mange Aar.
At galvaniske Elementer frembringe Elektricitet, er
herefter utvivlsomt, men kan forøvrigt bevises paa mange
andre Maader. Forbindes et stort Batteris ene Pol med
Jorden, den anden Pol med Kuglen paa et Elektroskop,
gør dette et Udslag. Lader man et Batteris Poler gaa
ned 1 to Glas med Saltvand, og holdes een Haand i hvert
3*