Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VANDVÆRKET. 467 kulsur Kalk, og det er derfor sædvanlig dette Stof, der gør Grundvandet haardt. Jern er ligeledes meget udbredt som Bestanddel af almindeligt Ler. Saa langt som Luften kan trænge ned i Jorden, er Jernet iltet til Jerntveilte, Rust, der farver Leret rødligt eller gulligt; det er fuldstændig uopløseligt i Vand. Men i de dybere Jordlag, under Grundvandets laveste Stand, findes Jernet i en iltfattigere Forbindelse, Jernforilte, der farver Leret blaaligt eller grønligt og er lidt opløseligt i kulsyreholdigt Vand. Ofte findes der tillige Svovlforbindelser i Jorden, en Rest fra ældre Tiders uddøde Dyre- og Planteliv, og disse Svovlforbindelser kunne give Anledning til, at Vandet op- suger en Luftart, Svovlbrinte, der selv i meget smaa Mængder kan spores ved en ubehagelig raadden Lugt. Den findes meget hyppigt i Grundvandet, men i Reglen i saa ringe Mængde, at den slet ikke kan paavises ved Analyse, men kun ved Lugten, der imidlertid straks taber sig, naar Vandet udsættes for Paavirkning af den atmos- færiske Luft, og saa svage Spor af Svovlbrinte fordærve ikke Vandet som Drikkevand. Kalken gør heller ikke Fortræd, naar den ikke findes i meget store Mængder, og man ser bort fra, at der bruges lidt mere Sæbe til Vadsk. Jernet er ikke skadeligt for Sundheden, men giver Vandet Afsmag og medfører den Ulempe, at det bliver uklart, naar det udsættes for Luften. Der opsuges da en Del Ilt, og de opløste Jern- foriltesalte iltes til Jerntveilte, der udskilles som et rust- farvet, løst Bundfald, som meget let fraskilles ved Fil- trering af Vandet. I Almindelighed er Jernmængden ikke saa stor, at der fremkommer Bundfald, men Kander og Karafler, der stadig bruges til raat Vand, blive efter- haanden gullige. 30*