Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

468 VANDVÆRKET. Hvis Jordbunden indeholder særlige Mineralier i stor Mængde, kan Grundvandet opløse saa meget af dem, at det bliver ubrugeligt som Drikkevand, men maaske som Mineralvand kan virke helbredende paa visse Sygdomme. Da Sommerens Varme og Vinterens Kulde ikke kan trænge ned i Jorden til store Dybder, vil Grundvandets Temperatur ikke svinge ret meget efter Aarstiderne. I en Dybde af 60 til 80 Fod under Jordoverfladen taber Aars- tidernes Indflydelse sig fuldstændig, og Jordens og Grund- vandets Varmegrad svarer til Luftens Middeltemperatur for hele Aaret, her i Landet omtrent 70 Réaumur. Dybere nede vokser Temperaturen omtrent 1 0 for hver 100 Fods Dybde paa Grund af Jordens indre Varme, men da det meste Grundvand, der her i Landet bruges som Drikke- vand, kommer fra Dybder mellem 50 og 150 Fod, vil dets Temperatur holde sig nogenlunde konstant omkring 7 å 8 °. I andre Lande findes meget dybe artesiske Boringer, 1000—1600 Fod, hvis Vand kan have en Temperatur af nogle og tyve Grader Reaumur. Naturlige Kilder. Hvor Grundvandet bryder frem som en Kilde, beholder det i alt væsentligt sine Egenskaber; det er koldt, klart, kulsyreholdigt og haardt og vil i Al- mindelighed være udmærket Drikkevand, naar Mængden af de opløste Stoffer ikke er for stor, og de fortrinsvis bestaa af Kalk og Jern. Vandføringen kan være saa rige- lig eller kunstig forøges ved Dræning af Bakkeskraa- ningen, hvor Kilden bryder frem, at en hel Bys Vand- forsyning kan faas fra naturlige Kilder. Enkelte Steder, f. Eks. ved Svendborg, ligge Kilderne tilmed saa højt over Byen, at Vandet gennem Rør kan ledes op i Byens højeste Huse. Det samme gjaldt tidligere til Dels for Helsingør; men da Jernbanestationen i 1893 skulde flyttes ned til Havnen, blev der udført en meget dyb Gennem- skæring Syd for Byen, hvorved de vandførende Lag del-