Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

476 VANDVÆRKET. Dybden, hvori denne Samleledning kan lægges under den oprindelige Stighøjde, vil det afhænge, hvor dybt Vand- spejlet i Borehullerne kan sænkes, hvor meget Vand hver enkelt kan give, og hvor mange man i alt behøver. Som Eksempler paa Byer, hvis Vandværker forsynes fra dybtliggende vandførende Jordlag, kan nævnes Kjøben- havn, Frederiksberg, Odense, Korsør, Nykjøbing paa Falster. Kjøbenhavn faar en meget stor Del af sit Drikke- vand fra Boringer ved Søndersø, en lille Sø Sydvest for Furesø og skilt fra den ved et højt Bakkedrag. Fure- søens Vandspejl ligger omtrent 60 Fod over dagligt Vande i Øresund, medens Søndersø ligger godt 20 Fod lavere. Stighøjden for de vandførende Jordlag, der dels ere meget grove Gruslag, hvilende paa Saltholmskalk, dels de øverste revnede Kalklag, er godt 50 Fod over dagligt Vande, og" det er derfor rimeligt, at de strække sig helt ind under Furesø og modtage Vand fra dennes store Opland, der let kan forsyne Kjøbenhavns 350,000 Indbyggere. Vandledningen fra Søndersø til Kjøbenhavn gaar i syd- østlig Retning, og føres op over et højt Bakkedrag, hvor- for det har været nødvendigt at bygge en særlig Pumpe- station til Vandets Løftning. Det har været paatænkt at føre en Tunnel under Bakkerne for at spare Pumpningen, men da den til Dels skulde bygges i stærkt vandførende Jordlag og derfor vilde blive meget kostbar, er Tanken atter opgiven. Vandets Iltning. Fra Højderne Sydøst for Søndersø føres Vandet i en lukket Betonledning gennem Damhus- aadalen til Kjøbenhavn og optager under Vejs Tilløb fra forskellige Brøndanlæg, hvis Vandspejl man sænker ved Pumpning for at forøge Tilstrømningen til Brøndene. Om største Delen af Vandet gælder, at det foruden Kalk baade indeholder Jern og lidt Svovlbrinte, hvorfor Led-