Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VANDVÆRKET. 475 mængde, og hvis Laglejringen er nogenlunde regelmæssig, kan det fundne Resultat verificeres ved en direkte Maa- ling af Strømmens Hastighed. Man kan ikke som ved et Overfladevandløb kaste en Svømmer i Vandet og iagttage dens Fart med Strømmen, men anvender i Stedet en stærk Kogsaltopløsning, som hældes ned gennem et Borehul; fra et andet Borehul lidt længere nede ad Strømmen tages stadig Vandprøver, der efterhaanden ville indeholde mere og mere Salt, indtil de Vandpartikler, der befandt sig ved Borehul Nr. i, da Saltopløsningen blev hældt der- ned og altsaa blandedes direkte med den, ere naaede hen til Nr. 2; saa aftager Saltholdigheden af Vandet atter. Da Grundvandets Hastighed altid er lille, kan man ved at tage Vandprøver f. Eks. hver halve Time tilstrækkelig sikkert bestemme det Tidspunkt, da Saltmængden ved det andet Borehul er størst, og dermed, hvor lang Tid Vandet har brugt om at tilbagelægge Afstanden mellem de to Boringer. Multipliceres derefter Vandhastigheden pr. Døgn med det nyttige Vandtværsnit af Gruslaget, findes den Vand- mængde, som til Stadighed kan oppumpes pr. Døgn. Det nyttige Vandtværsnit vil udgøre fra en Trediedel ind- til Halvdelen af Gruslagets Tværsnit, efter som Gruset er grovt eller fint. Opfangeisen af Vandet. Efter at man paa en eller anden Maade er kommen til Klarhed over, at der er tilstrækkeligt Vand, bygger man enten en eller flere større Brønde til Opfangelse af Vandet, eller fører et større An- tal Boringer ned til Vandaaren. Bruges større Brønde, bygges Maskinhuset til Pumperne saa nær Brøndene, at Pumpernes Sugeledning kan føres ned i dem. Anvendes derimod Boringer, saa forbindes hele Rækken af Borerør med en fælles dybtliggende Jernledning, der fører Vandet til en Samlebrønd, hvorfra Pumperne suge det op. Af