Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VANDVÆRKET. 483 strømmer gennem Rørene, og jo mere Vand der i et bestemt Øjeblik tappes af Vandhanerne i Byen, desto større skal Overtrykket i Hovedledningen ved Pumpe- stationen være, for at Vandet kan blive drevet helt op i Husene. Pumperne maa indrettes til at arbejde med det Tryk, som kræves i Middagstimerne, naar Vandforbruget er stort, og ville saa altid — fraregnet forholdsvis smaa Svingninger — aflevere Vandet til Hovedledningen netop med dette Tryk. Standses nu Aftapningen, saa ophører Vandets Be- vægelse, Gnidningsmodstanden forsvinder, og det store Tryk i Hovedledningen forplantes til alle Sideledninger og Stigrør, og hvis disse vare aabne foroven, vilde Vandet kunne stige højt op over Husene. Men Vandrørene kunne naturligvis ikke gøres højere end Husene, og for at Vandet ikke skal strømme ud af den øverste Ende, maa denne lukkes; Vandet pumpes altsaa ind i et Rørsystem, der er aflukket, naar ingen tapper Vand, og for at Trykket ikke skal stige saa højt, at Ledningerne sprænges, maa Vandet et enkelt Sted kunne gaa op i et aabent Stigrør, og Trykket i Hovedledningen vil saa bestemmes af Vand- standen i dette Stigrør og Ledningsmodstandene imellem det og Pumperne. Er Stigrøret snævert, saa vil dets Vandstand hurtig stige ved fortsat Pumpning, og dermed ogsaa Trykket i Ledningerne, men udføres Stigrøret som en højtliggende aaben Beholder af stort Tværmaal og for- bunden med Hovedledningen ved et nogenlunde vidt Rør, saa kan Vandstanden kun stige ganske langsomt, Lednings- modstandene mellem Pumpe og Beholder blive smaa, saa at store og pludselige Forandringer af Trykket i Led- ningerne blive umulige. Det kan imidlertid ogsaa tænkes, at den Vandmængde, som Pumperne sende ind i Ledningerne, er mindre end 31*