Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

KAKKELOVNEN. 493 at der gaar en varm Strøm op ved den ene Side og paa samme Tid en kold Luftstrøm nedad langs den anden Side af Skorstenskanalen, og det giver naturligvis en svag og usikker Træk. Naar en og samme Skorsten skal gøre Tjeneste for flere Ildsteder, maa dens Vidde afpasses der- efter, men dette kan, som vi saa, medføre Ulemper for de højt liggende Ildsteder. Derfor er det langt at fore- trække, at hver Skorsten har flere jævnsides løbende Kanaler, en for hver Etage eller endog en for hvert Ildsted. Selv om Skorstenen er ført op over Tagryggen af Huset, kan det dog være galt med Trækken. Er der høje Bygninger eller Trætoppe i Nærheden, kunne de stemme Vinden op, saa at der opstaar et forøget Lufttryk over Skorstenen, hvorved Luften i denne drives nedad; saa- danne Genstande kunne ogsaa faa Vindstød til at bøje af i nedadgaaende Retning, saa at det ligefrem blæser ned gennem Skorstenen, hvad der giver sig til Kende ved, at der staar en Røgsky eller Ildtunge ud i Stuen fra Kakkelovnen. Paa saadanne Steder retter Trækken sig derfor i høj Grad efter Vindretningen. At der er mange af den Slags Vanskeligheder, ser man af de mange Kunster, man gør ved Skorstenspiberne, dels ved at forlænge dem med Rør og dels ved at anbringe Røghætter. De nedadgaaende Vindstød imødegaar man ved at lægge et Laag over Mundingen af Skorstenen og danne Aabninger ud til Siden under Laaget. For at forøge den ovenfor nævnte sugende Virkning kan man fortsætte Skorstenspiben med et knæbøjet Rør, der kan dreje sig rundt om en Tap som en Vejrfløj; til Røret er der fæstet en stor Vinge, ved hvilken Vinden drejer det saaledes, at Mundingen altid er i Læsiden. Ler- og Jernovne. Ovnen dannes enten af Jern eller af Stene af brændt Ler. For Udseendets Skyld