Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

494 KAKKELOVNEN beklædes Lerovnen med glaserede Plader, Kakkeler. Luft- arterne fra Ildstedet ophede Indersiden af Ovnens Vægge, og deres Varme ledes derpaa gennem Væggene til Yder- siden, hvor den optages af Stueluften. Denne bliver lettere ved at opvarmes og stiger derfor til Vejrs, samtidig med at kold Luft strømmer til fra den øvrige Del af Værelset, hvis Luft derfor udfører et stadigt Kredsløb fra og til Ovnen. Det er dog kun den Del af Luften, der er i Højde med Ovnens varme Vægge, som tager virksom Del i Kredsløbet; af den Grund bliver der fodkoldt, hvor Ovnen staar højt fra Gulvet. Derfor lægger man Ildstedet saa lavt ved Gulvet, som det af Hensyn til Brandfare kan gaa an. Ofte indretter man det ogsaa saaledes, at Kakkel- ovnens Fod (Sokkelen) opvarmes ved Varmestraaler fra Ildstedet, hvorved man virksomt imødegaar Fodkulden. Det gælder om, naar Ovnen skal være brændsel- sparende, at de hede Luftarter fra Ildstedet, Forbrændings- produkterne, paa deres Vej til Skorstenen faa Lejlighed til at afgive al den Varme, der kan undværes af Hensyn til, at Skorstenen ogsaa skal holdes varm. I den Hen- seende er Jernet det bedste Emne; det er en god Varme- leder, og paa Grund af dets Styrke kunne Væggene gøres tynde; Varmen faar en kort og godt ledende Vej ud til Stueluften. Jernovnen kan derfor gøres meget mindre end Lerovnen, naar begge skulle opvarme lige Rum, thi i den sidste maa Forbrændingsprodukterne ledes ad en lang Vej gennem Kanaler i Ovnens Indre, for at de kunne faa Tid til at afgive deres Varme til de slet ledende og tykke Vægge, og hertil maa man skaffe Plads ved at gøre Ovnen stor. Jernovnens Yderside bliver meget varmere end Lerovnens; dette kan volde en ubehagelig Varme- straaling; Støvgran, som Luften fører med sig, kunne svides og derved give daarlig Luft; derimod er det en Misforstaaelse, naar somme tro, at den hede Jernovn kan