Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

KAKKELOVNEN. 495 gøre Luften tør; naar Luften opvarmes til samme Varme- grad, vil den ogsaa have samme Fugtighedsgrad, enten den er bleven opvarmet ved en Lerovn eller en Jernovn; det er formodentlig Straalingen i Ovnens Nærhed og den svagt svedne Lugt, der giver Forestillingen om tør Luft. Jernovnen bliver hurtig varm efter Opfyringen paa Grund af den store Ledningsevne og de tynde Vægge; men af samme Grund bliver den og- saa hurtig kold, naar Ilden er gaaet ud. Det modsatte er Tilfældet med Lerovnen. Den indeholder, naar den først er bleven varm, et betydeligt Forraad af Varme i sine tykke Vægge, hvorved Stuen kan holdes varm i lang Tid. Hertil bidrager det ogsaa, at Sten har større Varmefylde end Jern; det vil sige, at et Pund Sten, der er varmt, kan give mere Varme fra sig end et Pund Jern, der er lige saa varmt som Stenen. Bilæggerovnen. Den simpleste Maade, hvorpaa man kan bruge Skor- stenen, bestaar i at danne et Ildsted forneden i den, saaledes som man stadig ser det i Smedierne. Skor- Fig. 297. Kamin. stenen har et stort Gab i den ene Side (Fig. 298); den er saa vid, at der er Plads til at hænge en Gryde op inden i den over Ilden, og højere oppe kan der hænges Skinker og Pølser op til Røgning. Det er kun en ringe Del af Varmen fra et sa.3.dant aabent Ildsted, der kommer Stuen indenfor til gode; det meste gaar bort gennem Skorstenen. Den aabne Kamin (Fig. 297), som endnu bruges meget i sydlige Lande og i England, er i Hovedsagen indrettet