Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

$o6 KAKKELOVNEN. føres til paa en saadan Maade, at Flammen ikke soder, og at man undgaar Eksplosion, skønt Magasinet fyldes, inden den foregaaende Fylding er brændt ud. Dette op- naas ved, at man tvinger Forbrændingsprodukterne til at gaa ud fra Ildstedet forneden, idet Luften føres til fra oven. Flammerne vil da rettes nedad mod Gløderne i Stedet for opad mod de uforbrændte Kul; disse udvikle derfor kun Gas, efterhaanden som de komme i Berøring med Gløderne. Man hindrer Flammen i at sode ved til- lige at føre en passende Mængde Luft til neden under Ildstedet; denne Luft møder de samme Steds fra Ild- stedet udgaaende Flammer og afgive tilstrækkelig Ilt til at brænde Sodpartiklerne; Ovnen bliver derved, som man kalder det, røgfortærende. Kulos. Forgiftningstilfælde ved Kulos, som man jævnlig hører Tale om, skyldes Indaanding af den S. 500 omtalte Luftart Kulilte. Luftarten opstaar, naar Kul brænder, uden at det faar saa megen Luft tilført, som det behøver for at brænde fuldstændig. i Pund Kul maa mindst have 150 Kubikfod Luft for at brænde fuld- stændig, d. v. s. for i Forening med Luftens Ilt at blive til Kulsyre. (Et Værelse, der er 7 Alen i Kvadrat og 5 Alen højt, indeholder omtrent 2000 Kubikfod Luft.) Kul- syren er uskadelig for Aandedrættet; det er den samme Luftart, man ser boble op fra 01, Sodavand og Cham- pagne. Men Kullet kan ogsaa brænde ved den halve Mængde Luft og bliver da til Kulilte. Denne giftige Luftart kan derfor opstaa i Kakkelovnen, naar der er glødende Kul til Stede, og naar der gaar en svag Luftstrøm op gennem disse. Har man fyret stærkt i Kakkelovnen, kan det hænde, at det er bleven for varmt, eller at man vil gemme paa Varmen, f. Eks. for at have det lunt om Natten; man vil da mindske paa Trækken, og herved kommer der Mulighed for Dannelse af Kulilte. Trækken