Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

KAKKELOVNEN. 505 Adgang, og opsamler den uddrevne Gas i Gasbeholderen. De tilbageblivende Gløder blive efter Afkøling til Koks, der tages ud og sælges som Brændsel. Herefter brændes de to adskilte Bestanddele hver for sig: Gassen i Gasblussene til Belysning, Koksene i Ovnene til Opvarmning. Koks er følgeligt et gasfrit Brændsel; det samme gælder mere eller mindre om enkelte Slags Stenkul, særlig Antracit. Gasfrit Brændsel brænder næsten uden Flamme. Det er sædvanlig vanskeligere at faa Ild i end gasholdigt Brændsel, fordi det mangler den Gas, som det sidste allerede ud- vikler ved Optændingsbrændets Varme, og som let fænger og breder Ilden ved at danne Flamme. Til Gengæld er det gasfri Brændsel lettere og behageligere at have med at gøre end det gasholdige, naar det først er tændt; det afsætter ingen Sod, fordi der ingen Flamme er, og man kan uden Betænkelighed fylde saa meget paa, som man vil, naar man kun kan beherske Lufttilgangen. Stedsebrændende Ovne. I en Kakkelovn med Reguler- ventiler for Trækken og Rysterist er det en let Sag at holde Ilden stadig ved lige, naar man bruger gasfrit Brændsel, og naar Ildstedet er saa højt, at det kan optage tilstrække- ligt Brændsel til, at Ilden med svag Træk kan holde sig Natten over. Man har kun at ryste Asken bort forneden og fylde Brændsel paa fraoven. Om Aftenen lukker man Ventilerne saa tæt, som Erfaringen viser, det kan gaa, naar Ilden ikke skal gaa ud om Natten, og om Morgenen drejer man dem mere eller mindre fra efter den Varme, man ønsker. Varmen faar man meget hurtigere og sikrere, end naar man skal begynde med at fyre op i en kold Kakkelovn. Da Brændslet ikke soder, behøver man kun med lange Mellemrum at afbryde Fyringen for at rense Ovnen. For at opnaa de samme Fordele ved de billigere gas- holdige Kul har man indrettet Magasinovne, hvor Luften