Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

GALVANISKE ELEMENTER. 39 uvirksomme, ligger det som oftest i, at Vandet er dampet væk fra Salmiakken; man hælder da Vand paa dem. Den elektriske Strøm. Naar en Metaltraads to Ender bringes i Berøring med et galvanisk Elements eller Batteris to Poler, bliver den bragt i en særegen Tilstand, om hvis egentlige Væsen vi intet vide, men som giver sig til Kende ved mange mærkelige Virkninger. Er Traaden tynd og kort, opvarmes den kendeligt, kan endog gløde eller smelte;, den maa altsaa faa Varme fra Elementet, og dog er Elementet selv koldt. Forbindes to Traade med Polerne, og bringes deres Ender først i Berøring og skilles derpaa ad, ser man en Gnist, som, naar Batteriet er stærkt nok, bliver et stadigt Lys, det elektriske Buelys, som er den kraftigste Lys- og Varmekilde, vi kende. Dyppes Traadenderne ned i en Vædske som Vand eller fortyndet Svovlsyre, vil der stige Luft op fra den ene eller fra begge Traade; der foregaar her en kemisk Virkning, som har fundet saa udbredt Anvendelse, at man nutildags fremstiller mange Metaller saa vel som andre Stoffer ad elektrisk Vej. Disse ere Virk- ninger i Ledningen, der forbinder Polerne; men der er, som Ørsted har vist, ogsaa Virkninger uden for Lederen selv. Hvorledes alt dette gaar til, vide vi intet om, maaske faar Mennesket aldrig nogen Forstand paa det; vi kunne ved Forsøg prøve alt, hvad der kan udrettes med en saadan Ledning, og vi kunne anvende det lærte paa mang- foldige Maader. Imidlertid er det bekvemt at kunne ud- trykke sig kort og utvetydigt derom, og derfor har man indført visse Betegnelser, egentlig billedlige Udtryk, som nu skulle omtales. Naar en Metaltraad forbinder et Elements Poler, siger man, at der gaar en elektrisk Strøm igennem den. Enhver Strøm sker i en eller anden Retning; vi sige, at Strømmen gaar fra Elementets positive til dets negative Pol. Her er nu det ejendommelige, at Strømmen ikke