Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

58 TELEGRAFEN. fulde Egne ere de omtrent ubrugelige, naar man da ikke kan anbringe Signalerne paa de højeste Bjerge, i hvilket Tilfælde de jo rigtignok kunne ses meget vidt. Den elektriske Telegraf virker i de fleste Tilfælde langt sikrere og kan anvendes paa langt større Afstande; ja, man kan sige, at der her paa Jorden ingen Grænse er for dens Anvendelse, man har sendt telegrafiske Med- delelser en Vejlængde lig Jordens Omkreds. Man- be- nytter jo hertil en elektrisk Strøm, som føres gennem en Metalleder; kun maa man sørge for, at denne Leder er anbragt saaledes, at Strømmen ikke undervejs kan forlade den; det kunde vel synes næsten umuligt at opnaa dette paa saa store Afstande, og dog lader det sig virkelig gøre. Men Resultatet er ganske vist kun opnaaet ved Anvendelse af den største Omhu og store Opofrelser af Tid og Penge. Den elektriske Telegrafs Fortrin beror navnlig paa, at Elektriciteten kan føres hvor som helst man vil; Lednings- traaden kan slaa saa mange Bugter, det skal være, den kan føres gennem Luften, graves ned i Jorden eller sænkes til Havets Bund og gør lige god Nytte alligevel. Wheatstones Telegraf. Om en elektrisk Telegraf kunde der først for Alvor blive Tale, efter at Volta havde lært os at frembringe en elektrisk Strøm ved de saakaldte galvaniske Apparater. De ældste Former af dem, som kun bestod af et Glas, fyldt med fortyndet Svovlsyre, hvori anbragtes to Metalplader, Zink og Kobber, vare dog saa ufuldkomne og gave saa ustadig en Strøm, at det vilde være vanskeligt at gøre praktisk Brug af dem. Men siden efter fandt man paa at lave Elementer, der gave en varigere Strøm, det er de konstante Elementer; ved dem var den første Vanskelighed overvunden. Dernæst gjaldt det om at finde et godt Signal. Man kunde bruge elek- triske Gnister dertil, men de blive alt for svage, naar