Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
TELEGRAFEN. 59 Strømmen skal ledes milevidt; bedre vilde det være at benytte Elektricitetens Evne til at frembringe kemiske Virkninger, og denne Metode er virkelig bleven anvendt. Det var dog først ved Ørsteds Opdagelse af Elektro- magnetismen, at der kom Fart i Sagen. Ørsted fandt, at en elektrisk Strøm, der føres forbi en Magnetnaal, bringer denne til at dreje sig til den ene eller den anden Side efter Strømmens Retning. Vi kunne derfor indrette en Telegraf paa følgende Maade: Paa et Sted, den ene Station I, findes et galvanisk Element, hvis to Poler, den positive og den negative, ere betegnede med + og 4-; paa den anden Station, II, er opstillet en Magnet- naal NS. En Metaltraad AB gaar fra Elementets positive Pol hen til den anden Station, gaar een eller flere Gange rundt om Magnetnaalen og derpaa tilbage til den negative Pol. Strømmen, som gaar rundt om Naalen, vil bevirke, at dennes Nordpol gaar indad, Sydpolen udad. Lad os kalde dette en indadgaaende Bevægelse. Vi have her, hvad man kalder et telegrafisk Signal. Løses A og B nu fra Batteriets Poler, og lader man B røre ved den positive, A ved den negative Pol, medens alt andet forbliver ufor- andret, vil Magnetnaalens Nordpol bevæge sig udad, Syd- polen indad; vi kalde dette en udadgaaende Bevægelse og faa saaledes igen et telegrafisk Signal.