Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELEGRAFEN.
59
Strømmen skal ledes milevidt; bedre vilde det være at
benytte Elektricitetens Evne til at frembringe kemiske
Virkninger, og denne Metode er virkelig bleven anvendt.
Det var dog først ved Ørsteds Opdagelse af Elektro-
magnetismen, at der kom Fart i Sagen.
Ørsted fandt, at en elektrisk Strøm, der føres forbi en
Magnetnaal, bringer denne til at dreje sig til den ene eller
den anden Side efter Strømmens Retning. Vi kunne derfor
indrette en Telegraf paa følgende Maade: Paa et Sted,
den ene Station I, findes et galvanisk Element, hvis to
Poler, den positive og den negative, ere betegnede med
+ og 4-; paa den anden Station, II, er opstillet en Magnet-
naal NS. En Metaltraad AB gaar fra Elementets positive
Pol hen til den anden Station, gaar een eller flere Gange
rundt om Magnetnaalen og derpaa tilbage til den negative
Pol. Strømmen, som gaar rundt om Naalen, vil bevirke,
at dennes Nordpol gaar indad, Sydpolen udad. Lad os
kalde dette en indadgaaende Bevægelse. Vi have her,
hvad man kalder et telegrafisk Signal. Løses A og B nu
fra Batteriets Poler, og lader man B røre ved den positive,
A ved den negative Pol, medens alt andet forbliver ufor-
andret, vil Magnetnaalens Nordpol bevæge sig udad, Syd-
polen indad; vi kalde dette en udadgaaende Bevægelse og
faa saaledes igen et telegrafisk Signal.