Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

6o TELEGRAFEN. Kan man ved Hjælp af to saadanne Signaler gøre sig forstaaelig for hinanden? Ja, dette lader sig meget godt gøre. Man danner sig da et Alfabet, idet man for Eks- empel vedtager, at to paa hinanden følgende indadgaaende Bevægelser skulle betyde Bogstavet A, tre lignende Bog- stavet B, fire C; en indadgaaende og en paafølgende udad- gaaende betegne D og saaledes videre. Denne Fremgangsmaade er for første Gang bleven anvendt i Aaret 1833 af to tyske Fysikere Gauss og Weber i Göttingen. Den er indført i Praksis af Eng- lænderen Wheatstone 1837. Wheatstones Telegraf bruges endnu mange Steder og er under visse Omstændigheder den eneste, der kan bruges. Fordelen ved den er, at man kan nøjes med en overmaade svag Strøm; der kræves nemlig kun af Strømmen, at den skal kunne dreje en Magnetnaal. For at gøre Naalen let bevægelig hænger man den op ved et Silkespind, og for at forstærke Strømmens Virkning vindes den mange Tusinde Gange omkring Naalen, selvfølgelig uden at røre ved den. Det er heller ikke nødvendigt, at Naalen skal gøre nogen stor Bevægelse; rører den sig blot saa meget, at man kan se det, er det fuldkomment tilstrækkeligt. For at kunne bemærke selv yderst smaa Bevægelser af Naalen, har man fundet paa følgende Kunstgreb, som oprindelig skyldes en tysk Fysiker Poggendorff: Paa Siden af Naalen klæbes et ganske lille Spejl. Paa det falder Lyset fra en Lampe; dette Lys kastes af Spejlet hen paa et Stykke hvidt Papir, og man ser da en Lysplet paa Papiret. Staar Magnetnaalen stille, saa er ogsaa Lys- pletten i Hvile, men rører den sig det mindste, vil og- saa Spejlet drejes, og derved flyttes Lyspletten til den ene eller den anden Side efter den Retning, i hvilken Naalen bevæger sig.