Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TELEGRAFEN. 63 Kommer man ind paa en Telegrafstation, hører man under Telegraferingen en egen klaprende Lyd, saa snart Skriveapparatet er i Virksomhed; disse Lyde ere uforstaae- lige for dem, der ikke kende det telegrafiske Alfabet, men Telegrafisterne blive efterhaanden saa vante til dem, at de af Lyden alene kunne slutte sig til Telegrammets Indhold. Det er derfor ikke ualmindeligt at nedskrive Telegrammet efter Hørelsen. Telegraftraaden. Det, der volder den største Bekost- ning ved et Telegrafanlæg, er Ledningen. Man maa altid sørge for, at Strømmen baade kan komme frem og til- bage, og skulde derfor have to Ledninger mellem to Sta- tioner. Man kan dog spare den ene af dem ved fra hver Station at føre en Metaltraad, der ender i en Kobberplade, ned i den fugtige Jord. Strømmen gaar da fra begge Stationerne ned i Jorden, som paa den Maade gør Nytte som en Ledning, og man faar tilmed en kraftigere Strøm end den, man vilde faa ved en almindelig Ledningstraad. Vi kunne altsaa nøjes med en enkelt Ledning. I Grunden kan ethvert Metal benyttes dertil, men der er dog stor Forskel. Lad os tage de almindeligst forekommende Metaller: Bly, Jern, Kobber, Tin, Zink, og tænke vi os to Stationer forbundne med lige tykke Telegraftraade af disse 5 Metaller, saa vil den Strøm, de give, forholde sig som de vedføjede Tal: Bly .... i Tin .... ii/2 Jern .... 2 Zink.... 4 Kobber . . 10 Man siger derfor, at Kobber leder 5 Gange saa godt som Jern og 10 Gange saa godt som Bly. Man vilde derfor være tilbøjelig til at foretrække Kobber. Men Kobberets