Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELEGRAFEN.
65
traaden gennem den fugtige Hinde over til Jernbøjlen, der
bærer Klokken, og derfra ned i Jorden.
Telegraflynaflederen. En Ulempe ved denne An-
bringelse af Telegraftraadene er, at Lynet gerne vil slaa
ned i dem; det kan følge dem meget langt, trænge ind
paa Stationerne og gøre Ulykker der. Men selv om dette
ikke sker, »telegraferer«. Lynet dog gerne paa egen Haand
og forstyrrer saaledes Telegrafisterne i deres Arbejde.
Man kan paa en meget simpel Maade forhindre Lynet
fra at beskadige Telegrafapparaterne. Lad ABC (Fig. 50)
være Telegraftraaden, som
ved A kommer ind i Huset
og ved C gaar ind i Telegraf-
apparatet. Ved B er der
en Metalspids fæstet til
Traaden; tæt under denne
findes en Metalplade, som
ved en Kobbertraad er for-
bunden med en Kobber-
plade, der er sænket ned
til Grundvandet. Slaar nu
Fig- So-
Lynet ned etsteds ude paa
Linien, farer det langs ad Traaden, indtil det kommer ind
paa Stationen. I Stedet for nu at følge Ledningen og gaa
omkring Elektromagneten, springer Lynet, vel fordi det
har Hastværk, som en Gnist fra Spidsen over paa Pladen
D, derfra ned i Jorden. Telegrammerne gaa derimod den
længere Vej rundt i Vindingerne paa Elektromagneten
og derpaa til Jordpladen. Denne »Lynafleder« kan for
øvrigt være indrettet paa mange Maader. I Stedet for
Spids og Plade bruges ofte to Plader, adskilte ved et
ganske tyndt Luftlag.
Statstelegrafen. Man havde i længere Tid benyttet
den optiske Telegraf her i Landet og navnlig haft Nytte