Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
TELEGRAFEN. 65 traaden gennem den fugtige Hinde over til Jernbøjlen, der bærer Klokken, og derfra ned i Jorden. Telegraflynaflederen. En Ulempe ved denne An- bringelse af Telegraftraadene er, at Lynet gerne vil slaa ned i dem; det kan følge dem meget langt, trænge ind paa Stationerne og gøre Ulykker der. Men selv om dette ikke sker, »telegraferer«. Lynet dog gerne paa egen Haand og forstyrrer saaledes Telegrafisterne i deres Arbejde. Man kan paa en meget simpel Maade forhindre Lynet fra at beskadige Telegrafapparaterne. Lad ABC (Fig. 50) være Telegraftraaden, som ved A kommer ind i Huset og ved C gaar ind i Telegraf- apparatet. Ved B er der en Metalspids fæstet til Traaden; tæt under denne findes en Metalplade, som ved en Kobbertraad er for- bunden med en Kobber- plade, der er sænket ned til Grundvandet. Slaar nu Fig- So- Lynet ned etsteds ude paa Linien, farer det langs ad Traaden, indtil det kommer ind paa Stationen. I Stedet for nu at følge Ledningen og gaa omkring Elektromagneten, springer Lynet, vel fordi det har Hastværk, som en Gnist fra Spidsen over paa Pladen D, derfra ned i Jorden. Telegrammerne gaa derimod den længere Vej rundt i Vindingerne paa Elektromagneten og derpaa til Jordpladen. Denne »Lynafleder« kan for øvrigt være indrettet paa mange Maader. I Stedet for Spids og Plade bruges ofte to Plader, adskilte ved et ganske tyndt Luftlag. Statstelegrafen. Man havde i længere Tid benyttet den optiske Telegraf her i Landet og navnlig haft Nytte