Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

66 TELEGRAFEN. af den under Krigen 1848—50- Efter Krigen blev der nu Tale om at indføre den elektriske Telegraf. Der trængtes navnlig til en saadan imellem Helsingør og Hamborg til Brug for Skibene, der gik igennem Øresund, og Udgifterne til Anlægget, 200,000 Daler, skulde derfor afholdes af Øresundstolden. Sagen var imidlertid dengang saa ny og Erfaringerne saa faa, at det stod tvivlsomt, hvad der var at foretrække, enten en underjordisk eller en overjordisk Ledning. Imod den sidste indvendtes, at Traadene maatte hænges meget højt op i Luften, og at de let kunde gaa itu; man gik nemlig ud fra, at de skulde være af Kobber. Endvidere befrygtedes, at Tordenvejr vilde hindre Tele- graferingen og medføre Fare for Liv og Ejendom, endelig indvendtes, hvad der vel blev det afgørende, at Luft- ledningen hidtil ikke havde vist sig tilfredsstillende i andre Lande. Man besluttede sig da til at vælge den under- jordiske Ledning. Ledningen eller Kablet, som det gerne kaldes, bestod af en Kobbertraad af Tykkelse som en Strikkepind; den var beklædt med to Lag Guttaperka, som igen var indesluttet i et Blyrør. Kablet nedgravedes i Kanten af Landevejen i en Fods Dybde og gik fra Hel- singør over Kjøbenhavn til Korsør, gennem Fyen til Frede- ricia og derfra syd paa til Hamborg. I Store og Lille Bælt nedlagdes lignende, men stærkere Kabler. Allerede inden man var færdig med Nedlægningen, viste det sig, at der var slemme Fejl til Stede. Kablet leveredes i Længder paa 900 Alen, som man ude i den fri Luft skulde for- binde med hinanden. Først loddedes Kobbertraadene sammen, derefter sammensmeltedes Guttaperkaen ved de to sammenloddede Ender og endelig Blybeskyttelsen. Men det viste sig at være saa vanskeligt at udføre dette saa- ledes, at ingen Fugtighed kunde trænge ind til Kobber- traaden, at man paa mangfoldige Steder maatte grave Kablet op og reparere det.