Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

74 UNDERSØISKE TELEGRAFLEDNINGER. Hvert Øjeblik maatte man gaa i Ængstelse for, at det skulde gentage sig. Og det gentog sig virkelig. Da de to Trediedele af Vejen til Amerika vare tilbagelagte, viste Kablet sig for tredie Gang utjenstdygtigt, og da man vilde fiske det op fra den uhyre Dybde, sprang det 30 Fod fra Skibet, Enden sank til Bunds, og den skulde faa Lov til at ligge længe. Vel var man ogsaa forberedt paa saadant, og det lykkedes virkelig at faa fat i Kablet igen ved at slæbe Ankere hen ad Havbunden, men dette Arbejde var yderst besværligt og langvarigt. Ankeret brugte 2 Timer til at naa Havets Bund; havde man saa faaet fat i Kablet, tog det endnu langt længere Tid at hale det ind. Og nu viste det sig, at de Kæder, man havde til dette Brug, vare altfor svage. Fire Gange havde man fat i Kablet, men hver Gang sprang et Led i Kæden, inden man fik Kablet op. Snart var al disponibel Kæde opbrugt, og det blev nødvendigt at opgive Arbejdet; en Bøje lagdes ud for at mærke Stedet, og dermed var denne ulykkelige Ekspedition afsluttet. Endnu et nyt Telegraf kabel blev forfærdiget; det ud- lagdes i 1866, ligeledes af Great Eastern, og Resultatet var endelig den Gang i alle Henseender tilfredsstillende. For at undgaa Forbrydelser, som antoges at have fundet Sted forrige Gang, fik Arbejderne Bluser paa, der knappedes i Ryggen og ikke havde Lommer. De underskrev tillige en Erklæring om, at enhver, der grebes i en Forbrydelse, skulde øjeblikkelig kastes i Havet. Kun en eneste Gang havde man Uheld, idet Kablet kom i Uorden og dannede en forfærdelig Knude; den blev dog løst i det sidste Øjeblik. Man skred dernæst til at fiske det forrige Kabel op, som laa midt i Atlanterhavet i en halv Mils Dybde. Mange Uheld fulgte atter her Arbejdet; femten Gange i alt havde man fat i det, tilsidst gik det dog godt; det