Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
DYNAMOMASKINER.
Blandt de mange store Naturforskere, England har
frembragt, er der to, som rage op over alle de andre,
og som nævnes med Beundring overalt. Disse to ere
Newton og Faraday.
Newton var udgaaet fra en velstillet Familie, modtog
en omhyggelig Uddannelse, navnlig i matematisk Retning;
i mange Aar levede han i klosterlignende Forhold ved
Trinity-Kollegiet i Cambridge, fordybet i Granskning og
Eksperimenterer!. Han har lært os Lovene, som beherske
Himmellegemernes Løb, han har lært os meget om Lysets
Natur, og alt har han fremstillet med en Grundighed og
Klarhed, der er og sikkert altid vil blive Forbilledet for
videnskabelig Fremstilling. I sine ældre Aar indtog han
den højeste Stilling, der passede for ham, idet han blev
Møntmester i London. Agtet og æret som ingen anden
døde han, 85 Aar gammel, 1727.
Hans Ligemand i Begavelse men vidt forskellig i Kaar
er Michael Faraday. Han var Søn af en Grovsmed; sine
Kundskaber maatte han erhverve sig ved at læse i Bøger,
som han indbandt i sin Læretid som Bogbinder. Især
fængslede Bøger om Kemi ham, og han fandt Lejlighed
til at høre nogle offentlige Forelæsninger over denne
Videnskab. Det lykkedes ham at faa noget at bestille
i et kemisk Laboratorium, og her skaffede han sig praktisk
Kendskab til Kemi og Fysik. Hans mangelfulde For-
dannelse og navnlig hans fuldstændige Ubekendtskab med
Matematik, hvilken Videnskab han hele sit Liv forblev
fremmed for, hindrede ham i at lære synderligt af Bøgerne.
Hans ualmindelige Begavelse og en forunderlig Evne til
ligesom at gætte Naturens Hemmeligheder hjalp ham over
alle Vanskeligheder; 33 Aar gammel blev han Professor
i Kemi ved et Institut i London, som var stiftet af en
Amerikaner ved Navn Rumford; dets Formaal skulde være
at gøre Videnskabernes Resultater anvendelige i det daglige