Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
 78 DYNAMOMASKINER. Blandt de mange store Naturforskere, England har frembragt, er der to, som rage op over alle de andre, og som nævnes med Beundring overalt. Disse to ere Newton og Faraday. Newton var udgaaet fra en velstillet Familie, modtog en omhyggelig Uddannelse, navnlig i matematisk Retning; i mange Aar levede han i klosterlignende Forhold ved Trinity-Kollegiet i Cambridge, fordybet i Granskning og Eksperimenterer!. Han har lært os Lovene, som beherske Himmellegemernes Løb, han har lært os meget om Lysets Natur, og alt har han fremstillet med en Grundighed og Klarhed, der er og sikkert altid vil blive Forbilledet for videnskabelig Fremstilling. I sine ældre Aar indtog han den højeste Stilling, der passede for ham, idet han blev Møntmester i London. Agtet og æret som ingen anden døde han, 85 Aar gammel, 1727. Hans Ligemand i Begavelse men vidt forskellig i Kaar er Michael Faraday. Han var Søn af en Grovsmed; sine Kundskaber maatte han erhverve sig ved at læse i Bøger, som han indbandt i sin Læretid som Bogbinder. Især fængslede Bøger om Kemi ham, og han fandt Lejlighed til at høre nogle offentlige Forelæsninger over denne Videnskab. Det lykkedes ham at faa noget at bestille i et kemisk Laboratorium, og her skaffede han sig praktisk Kendskab til Kemi og Fysik. Hans mangelfulde For- dannelse og navnlig hans fuldstændige Ubekendtskab med Matematik, hvilken Videnskab han hele sit Liv forblev fremmed for, hindrede ham i at lære synderligt af Bøgerne. Hans ualmindelige Begavelse og en forunderlig Evne til ligesom at gætte Naturens Hemmeligheder hjalp ham over alle Vanskeligheder; 33 Aar gammel blev han Professor i Kemi ved et Institut i London, som var stiftet af en Amerikaner ved Navn Rumford; dets Formaal skulde være at gøre Videnskabernes Resultater anvendelige i det daglige