Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
DYNAMOMASKINER. 79 Liv. I denne Stilling forblev Faraday næsten lige til sin Død 1867. Faraday er især bleven berømt ved de mange ny Egenskaber, han har opdaget ved Magneten og den elek- triske Strøm; allervigtigst er hans Opdagelse af Induktionen, d. v. s. Frembringelse af Elektricitet ved Magnetisme. Naar der for en Menneskealder siden var Brug for Elektricitet, maatte man tage sin Tilflugt til galvaniske Elementer, men disse vare saa kostbare at anskaffe og bruge, at det kun sjældent kunde betale sig. Men saa lærte man at drage Nytte af Faradays Opdagelse, som gaar ud paa at frem- bringe elektrisk Strøm ved Bevægelse af Magneter; derved er Elektriciteten bleven saa billig, at den kan finde An- vendelse overalt, hvor man har Brug for større Mængder, og jo mere man vil have, desto billigere bliver den forholdsvis. Skønt Faraday meget vel var sig bevidst, at hans Opdagelser kunde faa stor Betydning i det praktiske Liv, gjorde han dog intet som helst Forsøg paa at drage Fordel af dem i denne Retning. Han indsaa, at dette vilde drage ham bort fra det Omraade, som nærmest var det, hans Evner anviste ham, og han har vel ogsaa fundet større Tilfredsstillelse ved at følge sin egen Vej. Han lod sig derfor ikke friste af Udsigten til Rigdom og til den større Opmærksomhed, som heldige Opfindere let tildrage sig fra Publikums Side. Derfor er Faraday ogsaa kun ret vurderet af dem, hvis Interesse gaar i videnskabelig Retning. Idet vi saaledes betegne Faraday som den store Op- dager paa Fysikkens Omraade og sætte ham højt som saadan, skal dermed ikke siges eller engang antydes, at Opfinderen ligesom staar paa et lavere Trin. De store Opfindere have paa mange Omraader gavnet Menneske- slægten overordentlig, og den Ære og Vinding, dette ind- bringer dem, fortjene de saa godt som nogen. Og skønt