Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

152 Nyrop vilde gjerne føje sin Tak til Formandens Tak. Han var taknemlig for enhver Bemærkning, der kom frem ved- rørende Forholdet mellem Kunst og Industri, og særlig var han Mejborg taknemlig for alle de Tegninger, han havde til- vejebragt. De viste jo, at der var et ikke ringe Liv her- hjemme paa dette Omraade. Mejborg havde berørt, at vi stode højt, og Taleren var ogsaa vis paa, at der gjennem al vor Stræben gik en Længsel efter virkelig at naa Maalet o: naa til at frembringe Noget, som paa den ene Side kan tilfreds- stille den kunstneriske Trang og paa den anden Side For- dringerne til praktisk Brugelighed. At fordre, at enhver Ting, som Kunstindustrien frembragte, skulde være et Kunstværk — saa- ledes som Mejborg syntes at være tilbøjelig til — kunde dog ikke gaa an. Et Kunstværk krævede en ganske særlig Udvikling, det hvilede paa ganske særlige Forudsætninger, som ikke altid kunde opfyldes af Kunstindustrien. Naar Gjenstanden skulde sælges, bliver der et Hensyn at tage, som ikke enhver Kjøber kan sætte sig ud over, Hensynet til Prisen. Det, det gjælder om at naa, er at tilvejebringe billige og praktisk brugelige Gjen- stande, der tillige ere en Afspejling af og bære Præget af den Producerendes kunstneriske Sans, saaledes at Kjøberen kan faa en Gjenstand, som høi’er ind under Æwwsftndustrien, selv om den ikke i egentlig Forstand kan kaldes et Kunstværk. Som Argument for en Paastand om, at vi herhjemme stode højt paa dette Omraade, henviste Mejborg til vor Deltagelse i de mange V erdensudstillinger, der ere fulgte Slag i Slag efter Londonnerudstillingen 1851, og han havde peget paa de mange Medaljer, vi der havde faaet. Taleren ønskede ikke at komme nærmere ind herpaa, men han vilde dog sige, at det vist var mer end tvivlsomt, om der herfra kunde hentes noget Argument. \ ed enhver Udstilling saa vi jo, hvorledes der herskede alt Andet end lilfredshed med Medaljeuddelingerne, især naar Medaljerne vare uddelte i større Antal, og de uddeltes jo efter en stadig stigende Maaleélok. I en lille Afhandling i sidste (4de) Hefte af Tidsskrift for Kunstindustri, betitlet Thorvaldsen og den danske Kunstindustri, havde Taleren beskjæftiget sig med Danmarks Deltagelse i Udstillingerne. Selv havde han naturligvis ikke kunnet se samtlige Verdensudstillinger, meu han havde søgt at sætte sig ind i den foreliggende, meget rig-