Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

154 udtalt, at l af Bohavet her i Danmark ikke var Kunstindustri. Hvis dette var rigtigt, kunde man kun ønske, at disse * maatte blive Kunstindustri. Kunstindustriens Opgave maatte det være at give det simple Husgeraad og Bohave det Skjønhedspræg, som havde en saa overordentlig stor Betydning for Befolkningens Udvikling, for Udviklingen af Folkets Kunstsans, for at naa det Maal, han havde angivet forleden Dag, at Folket kunde forædles gjennem de Gjenstande, som omgave det i Hjemmene. Saa vidt han havde forstaaet Formandens Udtalelser forleden Dag, gik disse ud paa, at den store Industri, som havde til Opgave at konkurrere med Udlandets Masseproduktion, behøvede man ikke at nære en saadan særlig Omhu for, den kunde nok sørge for sig selv, og det var altsaa væsentlig Haandværkerne, han vilde fremhjælpe ved den kunstindustrielle Bevægelse, som han havde en saa stoi- Fortjeneste af. Kunstindustrien og Haandværkerne maatte man derfor stadig betragte under Et. Det simple Spørgsmaal havde enhver Haandværker, enhver Snedker, enhver Smed, enhver Maler, at gjøre sig selv: Kan jeg paa en Gang opfylde Skjønhedens Fordringer og tilvirke Gjenstandene til den Pris, der nu en Gang forlanges? Kan jeg lige saa billig tilvirke en smuk Gjenstand som en ikke smuk? Man maa haabe og ønske, at Resultatet af denne nye kunstindustrielle Bevægelse maa blive det, at det nævnte Spørgs- maal maa blive besvaret med et frejdigt: Ja! Naar de Indu- stridrivende saa blot selv ere paa det Rene med, hvad der er smukt, og formaa at udføre det, ville de forhaabentlig ogsaa nok til Slutning finde tilstrækkelig Tilslutning hos hele Befolk- ningen, der, naar den ser den og den Gjenstand, dette Stoleben, dette Bord, der har lidt ædlcre Form, er lidt renere i sine Linier, saa nok vil vide at vurdere dette Arbejdes Fortrin frem for de Grjenstande, man tidligere har benyttet sig af. Dette er Endemaalet for den kunstindustrielle Bevægelse, det Maal, som forhaabentlig engang vil naas. I Mellemtiden maatte man saa nøjes med at søge Støtte for sine Bestræbelser hos den snevrere Del af Publikum, som har Sans for Kunstindustrien og har tilstrækkelig Evne til at kunne anvende Noget paa Luxus. Men først, naar Bevægelsen naar ud i den store Be- folkning, faai- den sin rette, omfattende Betydning. — Til Slut- ning ønkede han en nærmere Udtalelse af Mejborg om et enkelt