Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
160 troede derfor ikke, at der vilde komme noget Lykkeligt ud af at knytte den kunstindustrielle Undervisning til Kunstakademiet. En saadan Skole vilde ganske sikkert komme til at svæve fuldstændig i Luften; kun den ene Side af Sagen, Kunsten, vilde man faa med, den anden, Industrien, vilde blive helt borte. For Resten vilde han ikka anbefale at komme nærmere ind paa en Diskussion af dette store Spørgsmaal ved denue Lejlighed, det vilde der ikke blive Tid til. Endelig havde Jørgensen henvist til Udstillinger. I Øjebliket kunde saadanne ikke stilles paa Benene, thi man havde ikke Noget at udstille. Hvad man kunde faa til Disposition for Øjebliket i saa Hen- seende, var for lidt og for spredt. Forholdet vilde derimod blive et andet, naar man naaede til, hvad man stræbte efter, at faa et kunstindustrielt Museum i Kjøbenhavn. Til Tanken om dette havde man jo altid knyttet den Hensigt, at Gjenstandene skulde sendes rundt i Landet og at der saa skulde følge sagkyndige Mænd med til at forestaa og nærmere for- klare Udstillingen, med andre Ord at gjøre det til et Kensing- ton-Mueeum i det Mindre. Arnold Jørgensen kunde efter disse Oplysninger ikke se, at der eudog i en fjærn Fremtid kunde være noget Haab om at faa de nævnte § med. Særlig naai- der ikke kunde ventes nogen Vækkelse gjennem de tekniske Skoler ude i Provinserne, kunde han ikke se, hvorledes man kunde faa den med Hensyn til Kunst store uvidende Mængde med sig. Han havde dog altid troet, at blot det at trække en Linie kunde læres paa to forskjellige Maader, at det kunde gjø'res kunstmæssigt og rent haandværksmæssigt. Det, det først gjaldt om, var jo at faa vakt Sansen hos Haandværkerne, og det havde han dog troet, at man kunde naa gjennem de tekuiske Skoler. Formanden vilde, dertil bemærke, at der selvfølgelig ogsaa i det rent Elementære, i Frihaandstegningen, den geometriske Tegning og Fagtegningen, som er knyttet dertil, laa Elementer til Kunstindustrien, og naar han før havde betonet, at de Heste Skoler maatte indskrænke sig til det Elementære, havde han kun ment, at der ikke kunde være Tale om at lære de unge Mennesker Stilarter eller lade dem forsøge selvstændigt at