Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
ogsaa nærmest har sat mig ind i, det Spørgsmaal nemlig:
Hvad kan der gjøres for Arbejderne under Sygdomstilfælde?
Vi vide jo Alle, at Sygdom træffer haardt, hvor den kommer,
men der er næppe Nogen, hvem den træffer haardere end Ar-
bejderne, der leve saa at sige af Haanden og i Munden.
Kjøbmanden, Fabrikanten, den større Haandværker har dog
Hjælpere til at arbejde for sig, saa at hans Forretning ikke
gaar til Grunde i Sygdomstilfælde, Embedsmanden beholder sin
Gage osv., men for Arbejderen er Sygdom ofte det Samme
som at mangle det daglige Brød til sig og Familie; thi vi
vide jo godt, at Arbejderen i Regelen ikke er i Stand til af
sin Fortjeneste at opsamle ret Meget, som han kan have at
tage til, naar han bliver syg. Det gaar da ofte ud over Bo-
havet, som han maa pantsætte; hyppig kommer han tilsidst
ind under Fattigvæsenet, og naar en Mand først er kommen
ind under Fattigvæsenet, saa vide vi jo Alle, hvor vanskeligt
han rejser sig. Erfaringen viser, hvor sjældent Fattigvæsenets
Udgifter blive refunderede. Er Arbejderen først kommen ind
under Fattigvæsenet, er hans Æresfølelse meget hyppig brudt
med det Samme, og det gaar saa let stadig ned ad Bakke med
ham. Af stor Betydning ere derfor de Institutioner, der gaa
ud paa at hjælpe Arbejderen undei’ Sygdomstilfælde, og jeg
tænker da her nærmest paa Sygekasserne. Ved Sygekasserne
gjælder det om, at Arbejderne slutte sig sammen med andre
Ligestillede for paa den Maade at fordele Risikoen ved Sygdom
paa et større Antal. Ved at opsamle i de sunde Dage de
smaa Bidrag, han kan overkomme, erhverver han sig en Ret
til at faa Hjælp, naar Sygdommen kommer.
Sygekasser have existeret i lange Tider, men det er egentlig
først i dette Aarhundrede, at Sagen er bragt frem i større
Omfang, ja egentlig er det kun i de sidste 20 Aar, der er
kommen rigtig Flugt i Sagen. Jeg skal blot nævne nogle
enkelte Exempler herpaa. I 1861 var saaledes i Frankrig
Tallet paa Sygekasser 2695 med 318,000 Medlemmer, i 1871
5787 med 790,000 Medlemmer og i 1881 7011 med 1,120,000
Medlemmer. I Schweiz var fra Aaret 1865 til Aaret 1879
Antallet af Foreninger steget fra 636 til 1071 med et Med-
lemsantal af henholdsvis c. 70,000 og 204,000. I Danmark
var Tallet paa Sygekasser i 1866 216 med c. 20,000 Med-
il*