Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

165 Skemaerne angaar Medlemsantallet. Dette Spørgsmaal skulde man synes, at alle Kasserne maatte kunne besvare, men mange af dem misforstaa Spøi’gsmaalet, idet de hyppig indskrænke sig til at skrive, hvormange der er indtraadt og hvor mange ud- traadt. Naar der fremdeles udtrykkelig haves særskilte Ru- briker for Mænd og Kvinder, hvormange Mænd og hvormange Kvinder, der have været syge i Aarets Løb, saa vil man ofte finde, at disse Rubriker slet ikke blive udfyldte. Man træffer Sygekasser, som besvare Spørgsmaalet om Sygdomstilfældenes og Sygedagenes Antal med: vi have megen Sygelighed, eller: vi liave lidt Sygelighed. Ogsaa mange af de andre Spørgsmaal blive hyppigt misforstaaede. Jeg indrømmer, at Skemaernes Affattelse bærer en Del af Skylden, idet de væsentligt ere af- fattede efter kjøbenhavnske Forhold. Naar der saaledes spørges : Ydes der foruden Lægehjælp og fri Medicin (Hospital) ogsaa en ugentlig Pengeunderstøttelse, saa passer dette for Kjøben- havn, hvor Lægehjælp og Medicin næsten altid ydes, men ikke for Landet, hvor der oftest kun ydes Sygehjælp, ikke Læge og Medicin. Kasserne misforstaa derfor Spørgsmaalet og svare: Nej, skjøndt Regnskabet udviser, at der betales Pengebjælp. En hel Del Spørgsmaal ere ogsaa overflødige, saaledes f. Ex. Spørgsmaalet, om der optages Æresmedlemmer og Kvinder, idet dette Spørgsmaal jo er besvaret ovenfor ved Medlems- antallet. Jeg tror derfor, at Skemaerne bør forandres og simplificeres. Ved at komme med færre Spørgsmaal vil man langt snarere faa ordentlige Svar. For Resten er det ikke saa underligt, at mange af Spørgsmaalene ikke blive besvarede; thi, som jeg har haft Lejlighed til at overbevise mig om, mange Sygekasse-Regnskaber ere slet førte, ikke slet førte i den Forstand, at der finder Uredelighed Sted — tværtimod, jeg er overbevist om, at Regnskabsførerne alle ere fuldstændig paalide- lige — men i den Forstand slet førte, at de ganske mangle Oversigt. Ofte er Regnskabet ført langt vidtløftigere end nød- vendigt. Jeg kan saaledes f. Ex. nævne en Sygekasse paa Landet, hvor vedkommende Bestyrer, en Mand, der har en overordentlig stor Interesse for Kassen og anvender megen Tid paa deu, fører sit Regnskab paa den Maade, at han har en Hovedbog, hvor der paa deu eue Side findes opført, hvad Medlemmerne have betalt, og paa den anden Side, hvad de