Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

179 give Bidrag, Noget, der jo ganske vist allerede finder Sted, men ikke i det Omfang, som det burde ske. Fremdeles burde man se at faa Kommunerne til at støtte Sagen ved f. Ex. at skaffe kyndig og billig Sygepleje dels i Hjemmene ved ud- dannede Sygeplejersker, dels paa Sygehuse, hvor Opholdet burde gjøres meget billigt eller helt gratis, saaledes som det f. Ex. er Tilfældet i Frederiksborg Amt. Selv om man imidlertid fik nok saa Meget gjennemført i denne Retning, vilde der dog ikke kunne betales Sygehjælp i stort længere Tid, end der gjøres nu, naar der ikke gjøres noget Extraordinært, med andre Ord, naar der ikke sker direkte Pengetilskud fra Kommune og Stat. Mit For- slag i den Henseende vil være, at vi hos os oprette en Kategori af Sygekasser, som alt i mange Aar har været kjendt i Frankrig og England, nemlig anerkjendte Sygekasser, o: man opstiller en Del Betingelser, som en saadan Sygekasse skal opfylde for at blive anerkjendt af Regeringen og derved faa Adgang til Hjælp. Som saadanne Betingelser skal jeg nævne, at Sygekasserne skulle have en vis Størrelse, f. Ex. 100 Med- lemmer — eller maaske snarere, efter Forholdene her til Lands, noget mindre, f. Ex. 60 — at de underkaste deres Love en Revision, at de give aarlige Indberetninger, at de finde sig i en Kontrol osv. Naar en Kasse saa er bleven anerkjendt, skal den fra Staten have visse Begunstigelser og, naar de tillige bestaa af Arbejdere og med dem Ligestillede, desuden direkte Pengehjælp. Det Underskud, som maatte fremkomme derved, at Kasserne omdannedes i Henhold til de opstillede Betingelser, navnlig det, at der ydes fri Læge og Medicin, skal dækkes af Kommunerne. Jeg véd meget godt, at Kommunerne maa siges at være saa meget bebyrdede, at de ville være uvillige overfor enhver ny Fordring, der maatte stilles til dem, men jeg tror alligevel, at dette er en Fordring, som med Rimelighed kan stilles til dem. Sagen er jo den, at den største og mest trykkende Byrde er Fattiglijælpen, men der er ingen Tvivl om, at denne Byrde for en stor Del vil formindskes ved et saadant Tilskud til Sygekassevæsenet. Det er endelig min Mening, at naar Kommunerne saaledes have dækket ITnder- skudet, navnlig ved at betale Læge og Medicin, skulle de være berettigede til at erholde en vis Kvotadel af dette Beløb dækket af Staten. Man vil maaske indvende, at der paa denne 12*