Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

191 Udstrækning, da ikke alle en Arbejdsgivers Arbejdere ere faste; det var tilmed kun ganske enkelte Arbejdere, som man havde for Livstid. Naar Arbejderen drog andensteds hen, hvorledes skulde Forholdet saa fortsættes? Noget Saadant lod sig vist ikke ordne ad Frivillighedens Vej. Lange: Arbejderen beholder jo i Policen en Værdi, som han ikke vil kaste bort, og han vil nok vide at holde den i Kraft, selv om hans nye Arbejdsgiver ikke maatte være villig til at besørge det for ham. For Resten er jo den samme Vanskelighed tilstede ved Fabrikernes Understøttelseskasser. Stiftsfysikus Trautner: I Schweiz er der, hvor Forsikrings- tvang er indført, tillige indført, at de yngre Arbejdere, som jo betale for de ældre, faa en Del af deres Indskud tilbage, naar de rejse bort før det 40de Aar. Garver Trautner troede ikke, at den Slags Ting lod sig indføre ad Frivillighedens Vej; der maatte helst en Lov til, som tvang alle Arbejdere til at træde ind som Medlemmer og tvang Mesterne til at indeholde Kontingentet i deres Løn; uden Tvang kunde man ikke komme til Bunds i dette Forhold, som strækker sig ud over den store Arbejderklasse. Formanden sluttede herefter denne Sags 1ste Behandling, idet han paany takkede Foredragsholderen, som havde givet Anledning til denne interessante Diskussion. — [uden hau af- brød Mødet for at gjøre et kortere Fi’okostopliold, vilde han anmode Medlemmerne om, hvis de havde Noget at fremføre under den forestaaende 2den Behandling af de forskjellige Sager, da at gjøre dette saa kort som muligt, af Hensyn til Tiden. Fremdeles anbefalede han ikke at stille saadanne For- slag til Resolutioner, som kun indeholdt almindelige Ud- talelser. Derimod modtog han selvfølgelig med stor Fornøjelse Forslag til Resolutioner, der pegede i en eller anden be- stemt Retning, hvori denne Forsamling ønskede, at vedkom- mende Sag fremtidig skulde fremmes. Han troede ikke, at man vilde have nogen særlig Fornøjelse af eller at man kunde vente at faa nogen særlig Indflydelse ved blot at