Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

197 rummer det store kongelige Bibliotek der, sluttedes der Akkord med fire Snedkere „paa samtlige Mesternes i Snedkerlavets Vegne“. Det er formentlig Udslaget af en ældre Tids Opfattelse, hvor- efter en Mester først og fremmest var Broder i Lavet og først derefter selvstændig Næringsdrivende, en Opfattelse, der ogsaa træder frem i de ideligt tilbagevendende Bestemmelser om Fællesindkjøb af Raamaterialer til et Lavs Medlemmer. Kjøbte en Bager i Slagelse, hedder det 1471, en Læst Korn af en Udenbys, „da skal hver Broder stande i med efter sin Formue i samme Kjøb“, og kom der Tøndestaver til Malmø, skulde (1499) to dertil valgte Mestere paa Lavets Vegne kjøbe dem og fordele dem mellem Mestex'ne til Indkjøbspris. Oldermanden for Odense Skomagerlav kjøbte Beg og Hamp til Lavets Med- lemmer (1508), osv. Mosterne i Lavet, Lavsbrødrene, holdt sammen, og de gjorde det i tre Retninger, opad mod Statsmagten, udad mod Publikum og nedad mod Svendene. Og man maa ikke tænke sig Fortidens Haandværkere som absolut fredelige Folk. Da Kong Niels 1134 blev dræbt i Slesvig, havde Byens Sudere og Skindere Del deri; i alle Lavsskraaer paabydes, at Brødrene ved Sammenkomsterne skulle aflægge deres Vaaben, og 1550 paalægges det Kjøbenhavns Vævere at holde deres Udrustning i Stand med baade Harnisk, Spyd, Hellebarder og Hager. Lavene betød Noget, og det har næppe været for deres Dyds Skyld, at Roskildebispen Jens Krag 1294 med. skarpe Ord forbød alle Gilder og Lav i Kjøbenhavn. Noget Nærmere herom vide vi dog ikke, men Forbud mod, ja Op- hævelse af alle Lav møde vi herefter atter og atter; Tanken om Næringsfrihed har været fremme før 1857. Naar det ovenfor sagdes, at Lavene kæmpede i tre forskjellige Retninger, maa det forøvrigt ikke forstaas, som om vi her have tre for- skjellige Bevægelser for os, det er kun forskjellige Udslag af det samme Princip, af Bestræbelsen for at bevai’e Lavene, Mesternes Lav, som en selvstændig, afsluttet Magt. Vi se derfor ogsaa, at Statsmagten i sin Kamp mod Lavene ikke alene træder i Skranken for sig selv, men samtidig kæmper for baade det kjøbende Publikum og de arbejdende Svende. I det 15de Aarhundrede gjentager Erik af Pommern