Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
222 Kongen lod Naade gaa for Ret. Den 8de Avgust bleve de Dømte førte til Lübeck og landsatte. Det var urolige Dage, og det saa meget mere, som Be- vægelsen havde begyndt at brede sig til andre Lav, saaledes som det bl. A. kan ses af en den 8de Avgust udkommende Raadhusplakat om, at „saafremt nogen fremmed og ulændisk Svend her i Staden, af hvilket Lav han end maatte være, hellere vil bortrejse end forblive rolig i sin Mesters Arbejde, skal saadant være ham uforment“. Og for ligesom endelig stærkt at pointere, at det var de fra Udlandet (Tyskland) indbragte Handwerksgebräuche, der havde voldt Uroen, endte Bevægelsen med, at der den Ilte Avgust udkom en Plakat, der hævede enhver Forpligtelse for danske Svende til at rejse paa deres Haandværk i Udlandet. Hvad der herved tilsigtedes, førtes videre af den Kommis- sion, der strax blev nedsat til Overvejelse af Lavsindretningen, og hvis Resultat blev Forordningen af 21de Marts 1800. I denne udtaltes det, at Kongen ikke vil taale, „at Lavene i nogen Henseende staa under nogen Tvang af udlændiske Lavs- Fordomme, Vedtægter eller Skikke“. Og Forholdene medførte, at der virkelig med denne Forordning begyndte en ny Periode, men de nu indtrædende Forhold, paa hvilke den franske Re- volution, Omvæltningerne i Evropa og Danmarks økonomiske Skibbrud selvfølgelig havde stor Indflydelse, skal jeg ikke her komme ind paa. Jeg har andensteds skildret dem*), og vi ere ogsaa nu naaede til Afslutningen af den Tid, i hvilken Mesternes og Svendenes indbyrdes Stridigheder væsentlig drejede sig om Lavs vedtægter, altsaa den egentlige Lavstid. Arbejds- nedlæggelsen i 1790 angik nemlig ikke alene, hvorvidt Mesterne havde ubetinget Ret til at beholde en Svend til Mortensdag og Lign., men ogsaa Arbejdslønnens Størrelse. En Tømmer- svends Dagløn var den Gang 2 Mk. å 2 Mk. 4 Sk., og den ønskedes forhøjet til en fast Dagløn af 2 Mk. 8 Sk. om Sommeren og 2 Mk. om Vinteren. Karakteristisk for Svendenes udviklede Standpunkt er det ogsaa, at de ønskede, „at en Plakat maatte udgives til at bestemme Mesternes Pligter imod dem, efterdi de nu gjældende Love kun indeholde deres Pligter *) C. Nyrop: Meddelelser fra Industriens Omraade, 1876, S. 230—292.