Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

29 Udlandets Frembringelser findes forskjellige Stilarter; ogsaa alle disse Stilarter skal Tidsskriftet søge at fremstille, thi vore Industridrivende have ikke altid Blik for, hvad Stil vil sige, hvad de forskjellige Stilarter fordre, og hvori de adskille si fra hinanden, men Oplysningen herom skal efter min Menin te bo ikke gives ved akademiske Afhandlinger om, hvorledes den ene Stilart er, og hvorledes den anden er, men helst gjennem praktiske Paavisninger af, at den Ting er i den Stilart, og den Ting i den Stilart, saa at Øjet lidt efter lidt lærer at skjælne Stilarterne fra hverandre. Naar vi ere bievne ved paa denne Maade, lad mig sige en 2 å 3 Aar, saa er Tiden maaske kommen til at træde frem og sige: nu maa I vide, hvorledes de enkelte Stilarter ere, afvej nu de forskjellige Stilarter mod hin- anden!— Det er let at paavise de forskjellige Stilarter, hvorledes man til de forskjellige Tider liar sagt: saaledes eller saaledes skal en Gjenstand være, men Fremtidens Stilart, hvorledes skal den være? Af Fortidens Stilarter have vi jo først Rundbue- stilen og Spidsbuestilen: de kirkelige Stilarter, fra den Tid, da man gjorde Alt til Kirkens Forherligelse. Saa kom den livsglade Renæssance — det er Livslysten, som træder frem bag efter Munketugten — derefter Rokokostilen med dens snirklede Former fra den uindskrænkede Kongemagts Dage, og saa endelig Revolutionstidens Forsøg paa at vende tilbage til simple græske Former, Empirestilen. Naar jeg ikke strax nævnte den græske Stilart, er det fordi den er saa forskjellig fra, hvad den nyere Tid fordrer; den ligger bag ved alle de nævnte Stilarter, men kan ikke direkte overføres paa Nutiden. Spørger man saa, hvad der skal være Nutidens Stilart, saa er der næppe et eneste Menneske, der kan give udtømmende Svar herpaa. Dertil ere Interesserne nuomstunder for mangfoldige og for splittede. Det, det gjælder om, er at skærpe Øjet for Fortidens skjønne Former, ikke for at man skal give sig til at efterligne dem — den blotte Efterligning er jo kun en ren maskinmæssig Gjerning — men for at den Enkelte, efter Studiet af dem, paa Grundlag af den Stilart, som særlig tiltaler ham, kan udvikle og skabe noget frit komponeret. Om man saa gjennem disse forskjellige Bryd- ninger kan naa til en Stilart for Fremtiden, bliver et Spørgs- maal for sig. — Men hvorledes er nu hele denne Bevægelse paa