Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
48 til at dække den mindre Risiko i de første Aar, og det var ogsaa den oprindelige Hensigt, men man har frafaldet Tanken for at gjøre Begyndelsen saa lempelig som muligt. I Regeringen arbejdes for Tiden paa nye Love for at fuldkommengjøre denne social-politiske Organisation. Hertil hører Udvidelsen af Syge- og Ulykkesforsikringen til Arbejderne ved hele Transportvæsenet, Dampskibe, Post- og Telegrafvæsenet og endelig -til Land- og Skovarbejdere. Her skal ligesom ved Industrien indrettes Lavs-Samfund af Arbejdsgiverne, og man antager, at herved vil Antallet af Forsikrede bringes op til 10 Mill,, og Bismarcks Ord i Rigsdagen den 2den April 1881 vil blive til Virkelighed, naar han siger: „Egentlig vil jeg, at hver tysk Mand skal være forsikret“. Sluttelig siges der, at der i den nærmeste Tid kan ventes af Regeringen fremlagt Lov om Arbejdernes Alderdomsforsørgelse, ordnede paa samme Maade som Ulykkesforsikringen, og der vil da haves 1) Forsørgelse under Sygdomstilfælde, 2) Forsørgelse under Ulykkestilfælde, 3) Forsørgelse ved Alderdomssvaghed regnet fra det 45de Aar og endelig som paatænkt 4) Forsørgelse under Arbejdsløshed. De af de 3 sidste opstaaende Udgifter skulle ene bæres af Arbejdsgiverne, men, siges der, med en rigelig Dotation af Staten. Med en Kraft, som ikke har ladet sig kue og med varm Overbevisning om Sagens politiske Nødvendighed, har Fyrst Bismarck gjennemført en stor Del af sit Program, og skal maaske forbavse Verden med dets Afslutning. Efter hans Anskuelse skal herved det socialistiske Spørgsmaal være løst og Social-Demokratiet være overvundet. Hvorvidt dette vil være Tilfældet, vil Tiden vise. Det ligger nær at tænke sig, at Arbejdsgiverne ville søge at indvinde Noget af de store Udgifter, som paalægges dem, ved at nedsætte Arbejdslønnen, men hertil svarer Socialdemokraterne, at saa maa Staten igjen træde til og fastsætte Lønnen. Spørgsmaalet bliver da, om den tyske Industri kan bære Alt, hvad der læsses paa den, og udholde Konkurrencen med Udlandet.