Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
til at dække den mindre Risiko i de første Aar, og det var
ogsaa den oprindelige Hensigt, men man har frafaldet Tanken
for at gjøre Begyndelsen saa lempelig som muligt.
I Regeringen arbejdes for Tiden paa nye Love for at
fuldkommengjøre denne social-politiske Organisation. Hertil
hører Udvidelsen af Syge- og Ulykkesforsikringen til Arbejderne
ved hele Transportvæsenet, Dampskibe, Post- og Telegrafvæsenet
og endelig -til Land- og Skovarbejdere. Her skal ligesom ved
Industrien indrettes Lavs-Samfund af Arbejdsgiverne, og man
antager, at herved vil Antallet af Forsikrede bringes op til
10 Mill,, og Bismarcks Ord i Rigsdagen den 2den April 1881
vil blive til Virkelighed, naar han siger: „Egentlig vil jeg, at
hver tysk Mand skal være forsikret“.
Sluttelig siges der, at der i den nærmeste Tid kan ventes
af Regeringen fremlagt Lov om Arbejdernes Alderdomsforsørgelse,
ordnede paa samme Maade som Ulykkesforsikringen, og der
vil da haves
1) Forsørgelse under Sygdomstilfælde,
2) Forsørgelse under Ulykkestilfælde,
3) Forsørgelse ved Alderdomssvaghed regnet fra det
45de Aar
og endelig som paatænkt
4) Forsørgelse under Arbejdsløshed.
De af de 3 sidste opstaaende Udgifter skulle ene bæres
af Arbejdsgiverne, men, siges der, med en rigelig Dotation
af Staten.
Med en Kraft, som ikke har ladet sig kue og med varm
Overbevisning om Sagens politiske Nødvendighed, har Fyrst
Bismarck gjennemført en stor Del af sit Program, og skal
maaske forbavse Verden med dets Afslutning. Efter hans
Anskuelse skal herved det socialistiske Spørgsmaal være løst
og Social-Demokratiet være overvundet. Hvorvidt dette vil
være Tilfældet, vil Tiden vise. Det ligger nær at tænke sig,
at Arbejdsgiverne ville søge at indvinde Noget af de store
Udgifter, som paalægges dem, ved at nedsætte Arbejdslønnen,
men hertil svarer Socialdemokraterne, at saa maa Staten igjen
træde til og fastsætte Lønnen. Spørgsmaalet bliver da, om
den tyske Industri kan bære Alt, hvad der læsses paa den, og
udholde Konkurrencen med Udlandet.