Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

60 lade det. Der var meget taabeligt i den Idé, at ville gjøre Erhvervelsen af ædle Metaller til et Lands økonomiske Hoved- formaal — ihvorvel Taabeligheden, navnlig efter den Tids Forhold, ingenlunde var saa umenneskelig stor, som man har villet gjøre den til — der var ligeledes meget taabeligt i de Midler, man anvendte for af naa Maalet, ihvorvel der selvføl- gelig ogsaa ved disse kunde hæfte gode Sider, der kom Udvik- lingen til Nytte. De Midler, man anvendte, var Kunst og Tvang. Opgaven var at skabe en saa stor industriel Udvikling som muligt i selve Landet, for at man i Stedet for at indføre fra Udlandet kunde udføre dertil, hvorved man da atter vilde opnaa en gunstig Handelsbalance og et Overskud af ædle Metaller. Man oprettede derfor Fabriker i Hobetal, man ind- førte nye Industrier, man undersøgte ikke, om alt dette egnede sig for Landet, men foreløbig gav man uhyre Summer ud, hyppigt uden at faa Udbytte deraf. Man lettede Indførselen af Raaprodukter og Udførselen af Fabrikata, og man besvær- Jiggprde saa meget som muligt Indførselen af forarbejdede Industriartikler. Det hele Tvangs- og Reguleringssystem — ogsaa indadtil med Hensyn til Lavsbestemmelser, Tilvirknings- bestemmelser o. a. m. — var selvfølgelig til megen Besvær, men det manglede ikke sine gode Sider. Det har saaledes utvivlsomt udviklet en vis professionel Gjennemsnitsdygtighed — om det end ikke har været skikket til Udvikling af Ta- lenter — og det har muliggjort Industrier og Fabriksvirk- somheder, der navnlig paa hin Tid rundt om i Landene næppe helt havde kunnet undvære Statens Opmuntring og Under- støttelse, og hvoraf mange ogsaa senere have vist sig at være levedygtige. Dertil kommer, at Tvangsbestemmelserne faldt mindre for Brystet, fordi man ikke var vant til bedre/ hverken fra Fortidens Bysamfund, som jo netop udmærkede sig ved Rækker af Regler og Love, ved Jalousi og ved Korpsaand, eller fra det enevældige Regime, under hvilket man levede? Naar undtages Tydskland med dets mange Smaastater, blev deruæst i de fleste Lande, efter fransk Mønster, de mange indre Toldlinier mellem Provinserne indbyrdes ophævede, og det lettere Samkvem indadtil maatte selvfølgelig for Datiden være en Reform af saa stor Betydning, at den ingenlunde kunde overskygges af de strænge Afgiftsbestemmelser paa «■tt