Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

62 Grad burde give dem frit Spillerum til at udfolde sig. Man modvirkedes selvfølgelig i denne Udvikling ved den Modstand, de Samfundsklasser gjorde, som i første Række led under Frihedsbevægelsen — f. Ex. Godsejerne i England overfor Forslaget om Korntoldens Ophævelse — endvidere ved mange Staters reaktionære Regimente, om end dette gav sig mindre Udslag paa det økonomiske end paa det politiske Omraade, men efter 1848 sejrede den økonomiske liberale Bevægelse over hele Linien. Den umaadelige Udvikling af de internatio- nale Kommunikationsmidler gjorde den frie internationale For- bindelse i økonomisk Henseende naturligere og forstaaeligere, den almindelige Frihedsbevægelse kom ikke blot den økonomiske Forbindelse mellem Landene, men ogsaa og endnu mere det indre økonomiske Liv til Gode, og om Udviklingen end ogsaa i denne Periode gik noget bølgeformigt, og, som al praktisk Udvikling, stødte paa en ikke ringe Gnidningsmodstand i de bestaaende Forhold og i offentlige og private Interesser, saa var dog den liberale Økonomi den, der sad i Højsædet baade i Theori og i Praxis. Fra Aaret 1860 — efter Afslutningen af den fransk-engelske Handelstraktat — ansaas den liberale økonomiske Politik som fastslaaet for mange Tider i de evro- pæiske Stater. Efter Krigen i 1870 maatte imidlertid Frankrig — ligesom de amerikanske Fristater efter Borgerkrigen — søge nye Indtægter i forhøjede Toldafgifter, og ved Slutningen af Halvfjerdserne kom Omslaget i Tyskland, hvad der gav Stødet til en ny økonomisk Bevægelse i hele Evropa. Den internationale Frihedstheori mødte tidligt en Mod- stander i den tyske Nationaløkonom Friedrich List. I Mod- sætning til en kosmopolitisk Lovgivning forlanger han en Lovgivning, der paa det nationaløkonomiske Omraade først og fremmest tager Hensyn til det Land, der lovgives for. Paa Toldlovgivningens Omraade mener han derfor, at man ikke kan have en og samme Slags Toldbestemmelser i de forskjellige Lande, og at den Kjendsgjerning, at et Land for .Tiden egner sig til Frihandel, ingenlunde udelukker, at et andet Land kan have Brug for Beskyttelse. Han vil kort sagt have en national Lovgivning, der tager Hensyn til, at vel vil ogsaa paa Nationaløkonomiens Omraade de samme Betingelser stedse afføde de samme Virkninger, men at man netop maa erindre,