Chemiske Breve 1854

34 16de Aarhundrede beviser, hvor grundigt selv de mere dannede Classer havde mistet Evnen til at giennemskue det simpleste Phænomen. Da Columbus i Salamanka, det store Sæde for Lærdom, maatte forsvare sine Anskuelser om Jordens Skikkelse og Muligheden af dens Omsej- ling for et Collegium, der bestod af Rigets lcerdeste denne Christcnhedens Fiende, fra Europa, og da er det lOOOaarige Rige og den gyldne Tidsalder for Døren. For at bevise denne Profeti beraaber Horst sig paa Daniel (Cap.2), hvor Statuens gyldne Hoved antydede et stort Nige. Men fordi den gyldne Tand hos den schlesifle Dreng var den sidste i Rækken, saa stal ogsaa dette den romerste Keisers befæstede Herredomme frem- gaae kort forud for Christi Komme til Dommen. Og da den gyldne Tand sidder til Venstre i Underkiæben, saa stal dermed gives tilkicnte, at svære Lidelser skulle gaae forud for den gyldne Tidsalders Indtrædelse. Ikke om Factum, thi derom syntes begge at være overbeviste, men om Theorien i denne Begivenhed stredes 2 andre Læger, Martin Nuland, den Angre, as Lauingen, dengang endnu Læge i Regensburg, hvorfra han siden gik til Prag, og Joh. Jngolst et- ter af Nurnberg, Læge og l'roreolor viieclggogii i Am- berg. Nuland havde forsøgt at forklare Factum af naturlige Aarsager, Jn golstetter derimod søgte, naar man tor slutte fra en Titel, at vise, at det var et sandt Under, en overnaturlig Begivenhed. En vellykket Giendrivelse af den Horstifle Chimcere strev Skotlænderen Duncan Liddel. Allerede i Slut- n ngen af Aaret 1595 havde Balthasar Cammæus bemærket, at Mirakeldrengen ikke mere lod sig besee af Lærde, men blev næsten rasende, naar man vilde node ham dertil, og man nærede derfor Mistanke om, at den berømte Tand blot var overtrukken med Guldblik, thi Noden til denne Tand var visselig ikke gylden.