Metersystemets Indførelse i Det Danske Skovbrug
II Beretning om Undersøgelse af Skoveffekter Aflagte efter Metersystemet

53 NOGLE ERFARINGER ANGAAENDE REDSKABER OG ARBEJDSMAADE. Allerede Beskrivelsen af den Fremgangsmaade, der er fulgt ved Undersøgelsen, indeholder nogle Oplysninger om Redskabernes Fortrin og Mangler. Her skal kun tilføjes nogle spredte Bemærkninger. Baade Eschers og Staudingers Kluppe har vist sig meget brugbare; mest solid og nøjagtig er vistnok den sidstnævnte Klup, men Gangen er mindre let end i Eschers. Af de anvendte Maalestokke har særlig den 2 Meler lange Stok med kvadratisk Tværsnil været bekvem al bruge, og Skovarbejderne har jævnlig søgt al efterligne den eller har udtalt Ønskel om, al den maatte blive anskaffet til Brug paa Distriktet. Et Par Ændringer kan dog anbe- fales: Materialet bør være fuldstændig retvokset og maaske tillige imprægneret Træ, da Stokken ellers kaster sig i fugtigt Vejr; Inddelingen paa de lo Sider bør ikke be- gynde ved samme Ende af Stokken; de mest kurante Maal sættes tillige paa de lo andre Sider, over eller under en dyb Skure, med en Tilføjelse der viser Anvendelsen: f. Eks. »103 høj«, »66 lang«, »125 bred«. Ved Undersøgelse af Smaaeflekter kan det være be- kvemt, at Decimalvægtens Skaal, paa hvilken Træet lægges, er udstyret med en Bagramme til at staa op i lodret Stil- ling. En ældre Vægt, som tilhører Statens forstlige For- søgsvæsen, er indrettet paa denne Maade, men Konstruk- tionen blev ændret paa den nye Vægt, da Bagrammen undertiden har været i Vejen, naar man skulde undersøge del store Favnetræ, som anvendes paa Savværker. Nogle Enkeltheder ved Indretning af Xylometeret har vist sig mindre hensigtsmæssige, hvortil der er laget Hen-