Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Teorien om de frie Ioner.
gaar nogen kemisk Proces, en Opløsning af Ionerne Na+, K+,
Cl-, NO3~. En med denne identisk Opløsning vinder man,
naar man blander Opløsninger af Kaliumklorid og Natrium-
nitrat, og heller ikke ved denne Sammenblanding foregaar nogen
kemisk Proces. Det er umuligt at afgøre, hvilke Salte der findes
i den sammenblandede Opløsning. Ionerne er ikke forbundne
til Salte, og der findes hverken det ene eller det andet Saltpar
i Opløsningen, men kun de frie Ioner.
I Havvand findes af Metaller: Natrium, samt lidt Kalium,
Magnium, Kalcium, og af Syrerester: Klor samt lidt Sulfatrest
og Brom; disse Bestanddele findes ikke i Vandet i Form af
færdige Salte, men kun i Form af frie Ioner. Man skal altsaa
ikke spekulere over, om Bromet i Havvandet findes som Na-
triumbromid eller knyttet til Kalium, Magnium eller Kalcium.
Det findes nemlig overhovedet ikke knyttet til noget Metal, men
som Bromion. Naar man skal opgive Resultatet af en kvantita-
tiv Analyse af Havvandets (eller en anden Opløsnings) Salt-
indhold, er det derfor rigtigt at nøjes med at angive Mængderne
af de forskellige Ioner. Kun hvis man skal fremstille en Opløs-
ning med samme Sammensætning, er man nødt til paa Papiret
at kombinere Ionerne sammen til passende Salte og beregne,
hvormeget der skal bruges af disse Salte, fordi man nu engang
ved Fremstillingen ikke kan tage Ionerne enkeltvis, men maa
afveje dem i Form af Salte.
Af det skildrede følger, at man ved Analyse af en Opløs-
ning af et fast Stof umulig kan fastslaa, hvorledes de fundne
Ioner har været kombinerede sammen til Salte i det faste Stof.
De analytiske Metoder, som benyttes i Laboratoriet, fortæller
intet om, hvorledes Ionerne i den udleverede Analyse har været
sammenknyttede, men siger kun, hvilke der har været tilstede.
Opløselighedsproduktet. Naar man bestemmer Opløse-
ligheden af Kaliumklorat i Vand og i Kaliumkloridopløsninger
af forskellig Styrke, viser det sig, at der ikke opløses lige meget
i de forskellige Opløsninger, men der opløses desto mindre
Klorat, jo mere Kaliumklorid der er tilstede. Andre Kalium-
salte og Kaliumhydroxyd formindsker ligeledes Opløseligheden
af Kaliumklorat, og Opløselighedsformindskelsen, som Kalium-
forbindelserne frembringer, er netop saa stor, at Produktet af
Klorationmængden og Kaliumionmængden i alle de mættede