Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Salpetersyrling. Salpetersyre. 111 Det gælder derfor ved den syntetiske Fremstilling af Kvæl- stofilte om at ophede Luften til ca. 2500° og derpaa saa hurtig som mulig afkøle den ned under 1000°. I Praxis gøres dette, ved at man blæser en kraftig Luftstrøm forbi to Elektroder, mellem hvilke der uafbrudt springer stærke elektriske Gnister over; i selve Gnistens Bane ophedes Luften til en meget høj Temperatur, og saasnart Gnisten er passeret, synker Tempera- turen ned til 1000°, ved at Varmen fordeler sig til den om- givende Luft. Paa denne Maade er det lykkedes ved at bruge Gnister af en passende Størrelse og Hyppighed al faa dannet ca. 2 pCt. Kvælstofilte i Luften. Under Luftens Afkøling fra 1000° ned til alm. Temp. vil. det farveløse Kvælstofilte forbinde sig med mere Ilt til det rødbrune Kvælstofoverilte, og det er dette, man faar at se, naar man i nogen Tid har sendt Gni- ster gennem et indespærret Luftrumfang. Kvælstoffets iltholdige Syrer. Af Kvælstoffets Syrer har kun to større Interesse, Salpeter- syrling, HNO2, og Salpetersyre, HNO3. Salpetersyrling, HNO2, er en ubestandig Syre, der let spaltes til Kvælstofilte og Salpetersyre: 3 HNO2 = 2 NO 4- HNO3 + H2O. Dens Salte hedder Nitriter. Kalium- og Natriumnitrit kan vindes ved Ophedning af de tilsvarende Nitrater: NaNO3 = NaNO2 + O. Iltafgivelsen ved denne Proces lettes ved Tilsætning af Bly, som optager Ilten, idet der dannes Blymellemilte, Pb3O4. Naar man sætter Syre til en fortyndet, kold Opløsning af Natrium- nitrit, dannes en blaa Opløsning af Salpetersyrling, men ved Henstand og hurtigere ved Opvarmning forsvinder den blaa Farve, idet Salpetersyrlingen sønderdeles. Salpetersyre, HNO3, (Skedevand) er en tung, vandklar Vædske. En Blanding af Vand og Salpetersyre med 68 pCt. Salpetersyre besidder et højere Kogepunkt (120°) end alle øv- rige Blandinger og destillerer uforandret over ligesom 20 pCt.’s Saltsyre. Handelsvaren ren, kone. Salpetersyre har i Alminde-