Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Affinitet og Varmetoning.
145
punkt; jo højere Temperaturen er, desto flere Processer for-
løber frivillig i endoterm Retning; dette følger af Le Chatelier’s
Princip; ved alm. Temp. er man endnu saa nær ved det abso-
lute Nulpunkt, at de fleste Processer er. exoterme, men ved
meget høje Temperaturer (2000°—3000°) er Forholdene vendte
om, og de endoterme Processer er fremherskende.
Selv om man imidlertid ikke i Varmetoningen har et umid-
delbart Maal for Affiniteten, og selv om man altsaa ikke ved
Beregning af Varmetoningens Fortegn for en kemisk Omsætning
umiddelbart kan forudsige, i hvilken Retning Omsætningen vil
forløbe frivillig, kan man dog faa værdifulde Oplysninger om
Affiniteten og om Omsætningens’ Forløb ved Hjælp af Varme-
toningen; thi ved lave Temperaturer vil enhver kemisk Om-
sætning foregaa i exoterm Retning, og jo større Varmetoningen
ved Omsætningen er, desto højere plejer den Temperatur (eller
det Temperaturomraade) at ligge, hvor Processen vendes om
og frivillig forløber i endoterm Retning. Man kan altsaa af
Varmetoningens Størrelse faa et Skøn over, hvor højt man maa
ophede for at faa Processen til at forløbe endotermt. Simplest
sker dette ved Sammenligning med andre og helst analoge Pro-
cesser, for hvilke man kender Forløbet.
Ex. Ved Betragtning af Halogenbrinternes Dannelsesvarme
(se forrige Side) kan man udlede, at Jodbrinte rimeligvis maa
være en ubestandig Forbindelse, der frivillig kan sønderdeles til
Brint og Jod; de andre Halogenbrinter maa ved alm. Temp.
rimeligvis kunne dannes frivillig, og den Temperatur, ved hvil-
ken de begynder at vise Dissociation i deres Bestanddele, maa
være stigende i Rækkefølgen Brombrinte, Klorbrinte, Fluor-
brinte.
Kuldioxydets og Kuliltens Bestandighedsforhold.
Kuldioxyd er en meget bestandig Forbindelse, som først
ved Hvidglødhede begynder at spaltes kendelig i Kulilte og Ilt
efter Ligningen:
2 CO2 = 2 CO + O2.
Dette stemmer med, at Kuldioxydets Dannelse af Kulilte og Ilt
er ledsaget af en betydelig Varmeudvikling (135400 Kai.). Der-
imod omdannes Kuldioxyd lettere til Kulilte i Nærværelse af
Bjerrum. 10