Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
Affinitet og Varmetoning. 145 punkt; jo højere Temperaturen er, desto flere Processer for- løber frivillig i endoterm Retning; dette følger af Le Chatelier’s Princip; ved alm. Temp. er man endnu saa nær ved det abso- lute Nulpunkt, at de fleste Processer er. exoterme, men ved meget høje Temperaturer (2000°—3000°) er Forholdene vendte om, og de endoterme Processer er fremherskende. Selv om man imidlertid ikke i Varmetoningen har et umid- delbart Maal for Affiniteten, og selv om man altsaa ikke ved Beregning af Varmetoningens Fortegn for en kemisk Omsætning umiddelbart kan forudsige, i hvilken Retning Omsætningen vil forløbe frivillig, kan man dog faa værdifulde Oplysninger om Affiniteten og om Omsætningens’ Forløb ved Hjælp af Varme- toningen; thi ved lave Temperaturer vil enhver kemisk Om- sætning foregaa i exoterm Retning, og jo større Varmetoningen ved Omsætningen er, desto højere plejer den Temperatur (eller det Temperaturomraade) at ligge, hvor Processen vendes om og frivillig forløber i endoterm Retning. Man kan altsaa af Varmetoningens Størrelse faa et Skøn over, hvor højt man maa ophede for at faa Processen til at forløbe endotermt. Simplest sker dette ved Sammenligning med andre og helst analoge Pro- cesser, for hvilke man kender Forløbet. Ex. Ved Betragtning af Halogenbrinternes Dannelsesvarme (se forrige Side) kan man udlede, at Jodbrinte rimeligvis maa være en ubestandig Forbindelse, der frivillig kan sønderdeles til Brint og Jod; de andre Halogenbrinter maa ved alm. Temp. rimeligvis kunne dannes frivillig, og den Temperatur, ved hvil- ken de begynder at vise Dissociation i deres Bestanddele, maa være stigende i Rækkefølgen Brombrinte, Klorbrinte, Fluor- brinte. Kuldioxydets og Kuliltens Bestandighedsforhold. Kuldioxyd er en meget bestandig Forbindelse, som først ved Hvidglødhede begynder at spaltes kendelig i Kulilte og Ilt efter Ligningen: 2 CO2 = 2 CO + O2. Dette stemmer med, at Kuldioxydets Dannelse af Kulilte og Ilt er ledsaget af en betydelig Varmeudvikling (135400 Kai.). Der- imod omdannes Kuldioxyd lettere til Kulilte i Nærværelse af Bjerrum. 10