Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
Metalloiderne.
Fast Brændsel.
Naturlige Brændselsstoffer. Det sorte Stof, som under
Navn af Kul brydes i Kulminerne hele Jorden over, indeholder
i Virkeligheden næppe frit Kulstof, men maa opfattes som en
Blanding af kulstofrige, organiske Forbindelser, bestaaende af
Kulstof, Brint og Ilt. Kullene er opstaaede af Planterester, som
har henligget lange Tidsrum i Jorden, og som derved har
undergaaet en gennemgribende Omdannelse. T r æ, T ø r v,
B r u n kul, Stenkul, A n t r a c i t er forskellige Trin ved
denne Forkulningsproces i Naturen. Af den følgende Tabel
kan man se, hvorledes Sammensætningen af Stoffet forandres,
efterhaanden som Forkulningen skrider frem. Ved Angivelsen
af Stollernes Sammensætning er Aske og Fugtighed forud fra-
dragne, og Tallene repræsenterer en Gennemsnitsværdi for
vedkommende Materiale.
* Kulstof Brint ilt Kvælstof
Træ . . . 50 pCt. 6 pCt. 43 pCt. 1 pCt.
Tørv 59 - 6 - 34 - 1 -
Brunkul 69 - 6 - 24 - 1
Stenkul 82 - 5 - 12 - 1 -
Antracit 95 - 2,4 - 2,4 - 0,2 -
Ved F 'orkulningsprocessen bortgaar Kuldioxyd og Vand
samt lidt Kulbrinte, og det tilbageblivende faar derved et stadig
større Kulstofindhold og et stadig mindre Iltindhold. Medens
Brunkul endnu har bevaret en Del af Planteresternes oprinde-
lige Struktur, er denne næsten fuldstændig gaaet tabt i Stenkul.
De Stoffer, som dannes ved den naturlige Forkulnings-
proces, benyttes alle som Brændsel; det. vigtigste af dem er
Stenkul. Det kendes i mange forskellige Sorter, som kaldes
fede eller magre, alt eftersom de ved Ophedning afgiver en
større eller mindre Mængde Gas. Man skelner mellem Nødde-
kul, Dampkul og Gaskul. De magre N ø cl cl e k u 1 afgiver
ved Ophedning ikke megen Gas og brænder med en kort, lidet
sodende Flamme; de anvendes fortrinsvis til Husholdnings-
brug. Dampkul afgiver mere Gas og brænder med en
lang Flamme, som fra Ildstedet kan slaa hen under en lang
Dampkedel; de bruges navnlig i Fabrikker og gaar ofte i Han-