Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

152 Metalloiderne. Fast Brændsel. Naturlige Brændselsstoffer. Det sorte Stof, som under Navn af Kul brydes i Kulminerne hele Jorden over, indeholder i Virkeligheden næppe frit Kulstof, men maa opfattes som en Blanding af kulstofrige, organiske Forbindelser, bestaaende af Kulstof, Brint og Ilt. Kullene er opstaaede af Planterester, som har henligget lange Tidsrum i Jorden, og som derved har undergaaet en gennemgribende Omdannelse. T r æ, T ø r v, B r u n kul, Stenkul, A n t r a c i t er forskellige Trin ved denne Forkulningsproces i Naturen. Af den følgende Tabel kan man se, hvorledes Sammensætningen af Stoffet forandres, efterhaanden som Forkulningen skrider frem. Ved Angivelsen af Stollernes Sammensætning er Aske og Fugtighed forud fra- dragne, og Tallene repræsenterer en Gennemsnitsværdi for vedkommende Materiale. * Kulstof Brint ilt Kvælstof Træ . . . 50 pCt. 6 pCt. 43 pCt. 1 pCt. Tørv 59 - 6 - 34 - 1 - Brunkul 69 - 6 - 24 - 1 Stenkul 82 - 5 - 12 - 1 - Antracit 95 - 2,4 - 2,4 - 0,2 - Ved F 'orkulningsprocessen bortgaar Kuldioxyd og Vand samt lidt Kulbrinte, og det tilbageblivende faar derved et stadig større Kulstofindhold og et stadig mindre Iltindhold. Medens Brunkul endnu har bevaret en Del af Planteresternes oprinde- lige Struktur, er denne næsten fuldstændig gaaet tabt i Stenkul. De Stoffer, som dannes ved den naturlige Forkulnings- proces, benyttes alle som Brændsel; det. vigtigste af dem er Stenkul. Det kendes i mange forskellige Sorter, som kaldes fede eller magre, alt eftersom de ved Ophedning afgiver en større eller mindre Mængde Gas. Man skelner mellem Nødde- kul, Dampkul og Gaskul. De magre N ø cl cl e k u 1 afgiver ved Ophedning ikke megen Gas og brænder med en kort, lidet sodende Flamme; de anvendes fortrinsvis til Husholdnings- brug. Dampkul afgiver mere Gas og brænder med en lang Flamme, som fra Ildstedet kan slaa hen under en lang Dampkedel; de bruges navnlig i Fabrikker og gaar ofte i Han-