Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

154 Metalloiderne. er vanskeligt at holde svagt brændende; naar man lukker til for en Kakkelovn, i hvilken der fyres med Koks, synker Kokse- nes Temperatur let ned under deres Antændelsestemperatur, og Kakkelovnen gaar ud, selv om man igen lukker op for Træk- ken. Stenkul og i endnu højere Grad Tørv kan derimod taale at afkøles stærkt, uden at Ilden gaar ud, da deres Antændelses- temperatur ligger lavt: de er godt egnede til at holde en svag Ild vedlige. I de almindelige stedsebrændende Magasinovne her i Landet, hvor man kun fyrer en eller to Gange om Dagen, er man som oftest nødt til at fyre med Koks; thi hvis man fyrer med Kul, vil den Gas, der uddrives af Kullene, lige efter at de er fyldt paa Kakkelovnen, for Størstedelen gaa bort i Skorstenen uden at brænde, hvilket betyder et stort Tab, og desuden vil den udviklede Gas kunne frembringe ubehagelige Explosioner i Ovnen og Skorstenen. Der er dog konstrueret røgforbrændende Magasinovne til Kulfyring, hvor disse Ulæm- per er undgaaede. Koks udvikler pr. Kilogram omtrent samme Varmemængde som Kul (Nøddekul); men en Hektoliter Koks varmer alligevel langt mindre end en Hektoliter Kul; thi Koks er mere porøse end Kul, og en Hektoliter Koks vejer ikke en- gang to Tredjedele af, hvad en Hektoliter Kul vejer. Briketter. Naar et Brændselsmateriale foreligger som et finere eller grovere Pulver, som Smuld, har det en langt rin- gere Værdi end ellers; thi Smuldet kan ikke brænde ordentlig i en Kakkelovn, da man ikke kan faa Træk igennem det. Men ved at blande Smuldet med et Bindemiddel som Kultjære eller Beg og presse det sammen ved meget højt Tryk, kan man forme det til Briketter og derved vinde et fortræffeligt Brændsel. Det er mest økonomisk at købe det Brændsel, som for de samme Penge giver den største Varmemængde, naar det da iøvrigt egner sig til den paatænkte Anvendelse. Til Hjælp ved en saadan Beregning er der i den følgende Tabel angivet dels den gennemsnitlige Vægt af de Enheder, efter hvilke Salget plejer at foregaa, og dels den Varmemængde, som ud- vikles ved Forbrænding af et Kilogram af vedkommende Brændsel (dets Brændværdi). Brændværdien kan variere en Del med Kvaliteten, og de angivne Tal repræsenterer derfor