Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Metalloiderne.
er vanskeligt at holde svagt brændende; naar man lukker til
for en Kakkelovn, i hvilken der fyres med Koks, synker Kokse-
nes Temperatur let ned under deres Antændelsestemperatur,
og Kakkelovnen gaar ud, selv om man igen lukker op for Træk-
ken. Stenkul og i endnu højere Grad Tørv kan derimod taale at
afkøles stærkt, uden at Ilden gaar ud, da deres Antændelses-
temperatur ligger lavt: de er godt egnede til at holde en svag
Ild vedlige. I de almindelige stedsebrændende Magasinovne
her i Landet, hvor man kun fyrer en eller to Gange om Dagen,
er man som oftest nødt til at fyre med Koks; thi hvis man
fyrer med Kul, vil den Gas, der uddrives af Kullene, lige efter
at de er fyldt paa Kakkelovnen, for Størstedelen gaa bort i
Skorstenen uden at brænde, hvilket betyder et stort Tab, og
desuden vil den udviklede Gas kunne frembringe ubehagelige
Explosioner i Ovnen og Skorstenen. Der er dog konstrueret
røgforbrændende Magasinovne til Kulfyring, hvor disse Ulæm-
per er undgaaede. Koks udvikler pr. Kilogram omtrent samme
Varmemængde som Kul (Nøddekul); men en Hektoliter Koks
varmer alligevel langt mindre end en Hektoliter Kul; thi Koks
er mere porøse end Kul, og en Hektoliter Koks vejer ikke en-
gang to Tredjedele af, hvad en Hektoliter Kul vejer.
Briketter. Naar et Brændselsmateriale foreligger som et
finere eller grovere Pulver, som Smuld, har det en langt rin-
gere Værdi end ellers; thi Smuldet kan ikke brænde ordentlig
i en Kakkelovn, da man ikke kan faa Træk igennem det. Men
ved at blande Smuldet med et Bindemiddel som Kultjære eller
Beg og presse det sammen ved meget højt Tryk, kan man
forme det til Briketter og derved vinde et fortræffeligt Brændsel.
Det er mest økonomisk at købe det Brændsel, som for
de samme Penge giver den største Varmemængde, naar det
da iøvrigt egner sig til den paatænkte Anvendelse. Til Hjælp
ved en saadan Beregning er der i den følgende Tabel angivet
dels den gennemsnitlige Vægt af de Enheder, efter hvilke
Salget plejer at foregaa, og dels den Varmemængde, som ud-
vikles ved Forbrænding af et Kilogram af vedkommende
Brændsel (dets Brændværdi). Brændværdien kan variere en
Del med Kvaliteten, og de angivne Tal repræsenterer derfor