Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
160 Metalloiderne. deres Temperatur er sunken saa langt ned, at de kun gløder svagt, hikker man for Tilførslen af Vanddamp og blæser Luft paa dem; derved bliver de igen stærkt glødende og kan give Vandgas med Vanddamp; ved en saadan Vexeldrift kan man omtrent hvert Kvarter vinde en ny Portion Vandgas. Vandgas bruges ofte som Tilsætning til Stenkulsgas. Vandgas brænder med en ikke lysende Flamme og er paa Grund af sit store Kulilteindhold væsentlig giftigere end Stenkulsgas. Ved Tilsætning af forskellige kulrige Kulbrinter, f. Ex. Benzol, kan man karburere den og faa den til at brænde med lysende Flamme. En Kubikmeter Vandgas ud- vikler ved sin Forbrænding ca. 2800 kg Kai. Generatorgas (Luftgas). Naar et Fyrsted indeholder et højt Lag af stærkt glødende Brændsel, vil den Luft, som for- lader det, være en brændbar Blanding af Kulilte og Kvælstof, idet det forneden i Fyrstedet dannede Kuldioxyd vil være ble- vet reduceret til Kulilte i de højere Regioner af Brændselslaget. Et Fyrsted, der er indrettet til at drives paa denne Maade, kaldes en Generator, og den brændbare Luft, som det afgiver, kaldes Generatorgas. Generatorgas bruges til Opvarmning i Glasværker, i Por- cellæiisfabrikker, ved Staaludsmeltning, i Gasværker og mange andre Steder. I Generatoren udvikles ved Kuliltens Dannelse henimod en Tredjedel af Kulstoffets Forbrændingsvarme. For ikke at miste denne Varmemængde bør man omgive Generatoren med varmeisolerende Murværk og opstille den i Nærheden af den Ovn, hvor Gassen skal bruges, saa at Gassen ikke afkøles paa Vejen derhen. Den Luft, som man maa tilføre Generatoren for at faa Generatorgassen dannet, kaldes den primære Luft, og den Luft, som man senere maa tilføre Generatorgassen, naar den skal brænde til Kuldioxyd, kal- des den sekundære Luft. Hvis man sørger for at undgaa Overskud af Se- kundærluft, og hvis man i Regeneratorer forvarmer Sekundærluften med den varme Røggas, som fra Ovnen gaar til Skorstenen, kan man ved Fyring med Generator holde Skorstenstabet nede paa meget smaa Værdier og opnaa me- get høje Temperaturer. Kraftgas (Dowsongas). Naar man blæser en Blanding af Luft og Vand- damp ind i en Generator, faar man dannet en Blanding af Genei'atorgas og Vandgas. Kraftgas er en saadan Blanding, som er vunden ved Tilledning af Luft og Vanddampe i et saaledes afpasset Forhold, at den Varmemængde, der udvikles ved Generatorgassens Dannelse, er tilstrækkelig til at levere den Varmemængde, der kræves til Vandgasdannelsen.