Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Silikater. 167 artdannende Mineraler. Den dyrkede Jordbunds Indhold af Ka- liumsalte stammer for en stor Del fra forvitret Kalifeldspat. G 1 i m m e r besidder kvalitativt set en lignende Sammen- sætning som- Feldspat. Det krystalliserer i bladede Krystaller. Marieglas er tynde, gennemsigtige Blade af Glimmer; det fremstilles ved Spaltning af naturlige Glimmerkrystaller. Ma- rieglas udmærker sig ved at kunne taale høje lemperaturer uden at springe. Asbest er en Blanding af Magniumsilikat og Kalcium- silikat. Det krystalliserer i nogle mærkelige, lange, traadede Krystaller, som kan spaltes op til fine Trevler, hvoraf man kan lave Papir og Pap, ja spinde Traitd og væve Tøj, som ikke kan brænde. Gnejs og Granit er Bjærgarter, som bestaar af Feld- spat, Kvarts og Glimmer. Naar Feldspat og Glimmer i lange Tider udsættes for Van- dets og Atmosfærens forvitrende Indflydelse, omdannes de sæd- vanligvis efterhaanden til Ler. De oprindelige Silikater op- tager nemlig Vand og falder derved hen i fine Smaapartikler af analogt sammensatte, vandholdige Dobbeltsilikater (A r g i 1 - liter); samtidig afgives ofte opløselige Bestanddele, f. Ex. Al- kalisilikater, og i Nærværelse af Kulsyre gaar Forvitringen undertiden saa vidt, at al Alkali og Kalk fjævnes i Form af Bi- karbonater, saa ni der kun bliver vandholdigt Aluininiunisilik.it, Kaolin, tilbage. Lerets karakteristiske plastiske Egenskaber staar i Forbin- delse med, at det er opbygget af de yderst fine, ved Forvitrin- gen dannede Smaadele. Lerets kemiske Sammensætning kan være ret forskellig. I det hvide Porcellæ nsler har man at gøre med et Stof, hvis Sammensætning nærmer sig til det rene Kaolins, men i de almindelige Lersorter plejer den væsent- lige Bestanddel at være vandholdige Dobbeltsilikater (Argil- liter), desuden findes ofte en Del Kalciumkarbonat og forskel- lige Jernforbindelser. Jo mere Leret nærmer sig til at bestaa af rent Kaolin, desto ildfastere er det. Her som ellers sættes Stoffets Smeltepunkt ned ved 1 ilblandingei. Lerets Farve skyldes et ringe Indhold af Jern ; Blaaler indeholder Ferrofor-